Araberen Ibn Fadlan overværede en vikingebegravelse i Rusland, og beskrev senere sin oplevelse. Graven - en uhyggelig fortælling I år 922 mødte araberen Ibn Fadlan nogle svenske vikinger i Rusland. Her så han, hvordan vikingerne begravede en høvding. De fleste vil nok finde historien lidt uhyggelig. Ibn Fadlan fortæller, at den døde høvding blev lagt i en midlertidig grav i ti dage. Imens blev der syet nyt tøj til ham. En trælkvinde, det vil sige en kvindelig slave, meldte sig frivilligt til at ledsage høvdingen til dødsriget. Mens hun ventede på dagen for selve begravelsen, blev hun bevogtet
i populær form i artiklen Sølvet vender tilbage (ved Helle W. Horsnæs, Thomas Birch, Claus Feveile) i kataloget til Nationalmuseets udstilling Tag med vikingerne på togt (2021), og en videnskabelig
Nordboerne i Grønland mæskede sig i sæler 19. november 2012 SAGEN UOPKLARET For 500 år siden forsvandt vikingernes efterkommere, nordboerne, pludselig fra Grønland. Der hersker stor mystik om deres forsvinden – både katastrofer, klimaforandringer og manglende tilpasningsevner til de barske grønlandske forhold har fået skylden. Forsker fra Nationalmuseet er med i dansk-canadisk forskerteam, som viser, at det norrøne samfund ikke gik til grunde, fordi det ikke tilpassede sig det grønlandske spisekammer: Isotopanalyser afslører, at nordboerne tog flittigt på sælfangst. Arkæologer udgraver nordboskeletter i 2010
Relikvieskrin fra omkring 1180. Importeret til Danmark fra Frankrig. Foto: Nationalmuseet Internationale forbindelser i middelalderen Middelalderen er en international tid. På tværs af landegrænser bliver der handlet med varer fra hele verden. Adelens unge mænd bliver uddannet på Europas universiteter. Romerkirkens store netværk af kirker og klostre har tæt forbindelse med hinanden. Kristne drager på pilgrimsfærd og korstog. Søfarten er basis for både nære og fjerne kontakter. Købmændene handler med varer fra hele verden I den tidlige middelalder (1000- og 1100-årene) sejler vikingerne stadig på
indhenter imidlertid vikingerne og dræber kongen. Det er utvivlsomt den samme konge, som kendes fra Bjovulf-kvadet, hvor kongen hedder Hygelaks, og kaldes Geaternes konge. Ifølge dette kvad ejede kongen
den 11. december kl. 19.30-22.00 i forhallen på museet - køb billet her.Til Nationalmuseets juleshow får du historien bag julen og dine egne juletraditioner. Du vil møde vikinger, der ”drikker jul”
anbefaler, at emner som vikingernes rejser, handelsvirksomhed, kolonisering og grundlæggelse af byer i Nordeuropa bliver bedre belyst, og bliver en del af en ny nominering, så den bedre favner vikingetidens
7. april 2017 - Kulturcyklen præsenterer ’LYDskjul #4: genLYD på Borgen’. Oplev vikingetiden give genlyd på Trelleborg gennem elektronisk musik og lydinstallationer. Det sker 12. april fra kl. 16-20.’LYDskjul #4: genLYD på Borgen’ er audiowalk, koncert og lydinstallationer, hvor gæsterne oplever vikingetiden igennem et lydtæppe af kampråb, knitrende ild fra bålet, hammerslag og musik.Lyt til vikingernes hverdag på TrelleborgMed en smartphone med GPS kan man gå på opdagelse på Harald Blåtands Trelleborg. Alt efter hvor du befinder dig, udfolder små lydbidder sig på området. F.eks. kan du høre hammerslag
And og nevøerne, der i jagten på en halskæde kommer til Jelling. Halskæden beviser, at vikingerne opdagede Amerika før Columbus. Jagten efter kæden bringer ænderne videre til København, hvor blandt
Jellingstenen Omkring år 965 rejste kong Harald Blåtand den store runesten i Jelling. Stenen blev sat til minde om Haralds forældre, Gorm og Thyra. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. På den ene side ses Kristus og på den anden et dyr omslynget af en slange. Kristusbilledet er Nordens ældste. Sådan brugte vikingerne runesten. "Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne" Markerer runestenen overgangen
