i paradisets have og ikke æblet ? Det mener nogle historikere! I Homers Odyssé er kvæden også nævnt, frugten er i den græske mytologi et frugtbarhedssymbol, og slægtsnavnet Cydonia , refererer til en historisk
som en ny del af renæssancens luksuriøse drikkevare. Grøntsager I renæssancens køkkenhaver dyrkede man urter som persille, merian og salvie. Frugt og grøntsager blev spist efter sæsonerne. Æbler, pærer,
Og vi har ydermere fået lov til følge forberedelserne i brudens hjem inden ceremonien. Da vi ankommer til huset, bliver vi straks bedt om at sætte os på en træseng på terrassen. Vi tilbydes granatæbler, æbler
fra Pompeji med æbler, vindruer og granatæbler. Mosaik med forskellige typer af madvarer. 100-tallet e.Kr. Vægmaleri fra Pompeji, som viser en banket i et romersk triclinium. Hos Trimalchio bliver der spist
(1952) ¾ kg kalvemørbrad, 100 g smør eller 5 spsk. Olie, 1 kop tomatpuré, 1 kop suppe, 10 hele små skalotteløg, 1 fed hvidløg, salt, strimler af rød og grøn frisk peber, 2 glas sherry, ledt revet, rå æble [...] hvidløg, æble og peberfrugten, der er skåret i strimler. Salt og peber drysses på, og kødet steget ganske småt under tætsluttende låg 1 times tid. Vinen tilsættes, kødet tages op, skæres ud i tynde skiver
i min Stue 6 Grader under 0. Alt var frossen i Stuen: Blækhorn, Æbler, flasker, kunne ikke med alt, hvad der blev lagt i kakkelovnen, drive det til ispunkten, formedelst der alle disse Dage [...] 1803. Spiste i Dag en pære af en fin slags, ieg selv havde saaet kærne til. Havde n her baade spist, Æbler, pærer, kirsebær og blommer, ieg selv havde nedlagt Stene og kærner til, og ved oculering, alt smagt god Frugt af, et æbletræ havde endog alt uden oculering baaret meget skiønne Æbler. Den 6. November 1803. Formiddag havde ieg som en blænding igien for Øynene med lange blaaagtige, takkede
til den næste. Inspiration til bondestenalderkost Grød af de nævnte kornsorter. Grøden kan sødes med honning, tilsættes bær og æble eller hvad man ellers kan finde. Den kan koges på vand eller mælk. Fladbrød
hos 1700-tallets fæstebonde på Pebringegården. I andre stuer ligger de fine hvide duge og lyser op i mørket sammen med pudsede røde æbler og tællelys. Det rød/hvide træ står klar hos den dansksindede bonde syd