Påsken er også en fest, der rummer folkelig tro og skik. Påsken kunne fx benyttes til magiske husråd. Nogle steder mente man fx, at den, der spiste et æble på fastende hjerte påskemorgen, ville blive fri for forskellige sygdomme. Man blandt andet undgå dårligdomme som rygværk i det kommende år. Æblet kunne også - evt. ledsaget af en snaps - være med til at forhindre "kolden", dvs. koldfeber, eller dét,
Filippa Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spise og madæble. Grundfarven er grøn, der ved modenhed går over i gul. Skyggefrugter er helt uden dækfarve, mens solbeskinnede frugter kan være orange, mat eller skinnende karminrøde. Kødet er fint, hvidt med grønne årer, saftigt og passende syrligt, samt med en behagelig aroma. Vellugtende. Æblerne er plukkemodne fra sidst i september. Kan gemmes til mindst februar-marts. Meget velegnet til spise og madæble godt til både most, cider, grød og kager. Historie. Filippa er i ca. 1880 kommet fra en kerne sået af Filippa Johannsen, datter af læreren
9. september 2015 - I weekenden den 19. og 20. september er der ”Håndværkets Dage” og ”Gamle Sorters Dag” på Frilandsmuseet. Nu kan du opleve glemte håndværk blive vakt til live, smage på gamle sorter af æbler og bær og meget mere, når Frilandsmuseet holder ”Håndværkets Dage” den 19. og 20. september og ”Gamle Sorters Dag” den 20. september. Begge dage kan du også smage lun æblekage, bagt [...] (blandt andet af ”fattigmandsblommerne” kræger) i herregårdskøkkenet fra 1910. Du kan også smage på gamle sorter af æbler og bær, få en rundvisning af museets havelaug, se de gamle æblesorter i parken
over bålet. Læs om vikingernes helbred og levealder. Vikingerne havde flere muligheder, når de skulle lave grød, der kunne være lavet af byg og havre. I grøden blandede vikingerne måske bær og æbler for at give
Forkullet æbler Latrinprøve Rottelort Korn fra Grønland Arkæobotanik Ved makrofossilanalyse artsbestemmer man planterester som korn, frø, blade og kviste. Analyserne laves oftest på jordprøver udtaget i forbindelse med arkæologiske udgravninger, men prøverne kan også stamme fra naturligt dannede lag fra f.eks. søer og moser. Formålet med at bestemme planterester fra arkæologiske udgravninger er ofte at finde ud af hvilke planter man dyrkede i fortiden, hvordan man dyrkede dem, og hvad de blev brugt til. Dyrkningsmetoderne afspejles ofte i de ukrudtsarter, der findes sammen med afgrøderne, idet
Opskrifter på julemad Megen af de danske bønders julemad var frisk slagtemad. Man slagtede gerne en af de bedste grise ind under jul. Så havde man rigeligt med fersk kød og blodmad til juledagenes gilder og gæstebud. I alle hjem, fattige som rige, prøvede man at gøre julemaden mere festlig og overdådig end hverdagsmaden. Julemad i dag - festmad i dag Mange af de retter, vi stadig spiser til jul, var i gamle dage festmad eller fin mad, som man spiste ved særlige lejligheder eller højtider. Det gælder for eksempel æbleskiverne. De kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af skivede æbler
Jul på den fattige gård Julebord med grangrene I hjem, hvor pengene var små, nøjedes man med pyntede grangrene istedet for et helt juletræ. Pynten på juletræet var en blanding af hjemmelavet pynt og billig købepynt af papir. Man pyntede også stuen ved at sætte stedsegrønne grene bag ved billederne på væggene. Her er der pyntet op til jul i dagligstuen på Frilandsmuseets hedegård. På bordet ligger husets fineste hvide dug, og de små æbler er blevet pudsede, så de skinner. Sigtebrød som juleløn Hvis familiens børn tjente på gårde i nærheden, kom de som regel hjem i juledagene på besøg en dags tid
Sävstaholm. Æblet. Spiseæble. Grundfarven er hvidgrøn til hvidgul og med striber og pletter. Solsiden med smuk karminrosa dækfarve. Huden er glinsende og fedtet. Kødet er hvidt, løst og noget tørt. Smagen er svag sødlig uden megen aroma og kun svag duft. Høstes i august- september over flere omgange, kan gemmes til oktober men bør bruges med det samme. Skulle være godt til frugtsalat. Historie. Sävstaholm er en frøplante fundet af gartner C.F. Rydström i 1851 ved Sävstaholm gods i Södermanland, Sverige. Sorten er meget kendt og udbredt i Sverige. I 1921 blev modertræet fredet. I 1890 kom sorten
Foto: Pometet, Københavns Universitet London Pippin Æblet. Spise - og madæble. Grundfarven er græsgrøn til olivengrøn. Solsiden er brunrød. Ved modning ændrer farven sig til guldgul. Under lagring kan der udvikles en orangegul til stærk rød solside. Kødet er først grønlighvidt og senere gult, Fint og fast dog noget skørt. Saftigt og behageligt sødt med aromatisk smag og svag duft. Plukkes så sent som muligt og anvendes fra midt december. Holdbarhed helt frem til at april-maj. Historie. Sorten stammer fra Norfolk i England 1580 og er beskrevet ad John Turner i 1819. Dyrket over hele verden b.la.
Gravene fra Guldhøj Da Guldhøj blev udgravet, fandt man tre egekister fra bronzealderen. Den ene egekiste var en voksenkiste, der var blevet plyndret. Den anden var en barnekiste, der havde været foret med sort gedeskind. Liget af barnet var opløst til ”en vællingagtig, rødlig masse”, som finderen beskrev det. I barnekisten lå rester af noget vævet tøj, to indtørrede æbler samt et pileskaft. Den tredje egekiste tilhørte en voksen mand. Han havde fået den usædvanlige klapstol med. Her stoppede hans velstand dog ikke. I kisten lå også en bronzedolk, en bronzeøkse, en bronzenål, to træskåle –