Møntskat fra 1000-tallet fundet i Tamdrup ved Horsens

31. oktober 2013

Horsens Museum har på baggrund af detektorfund udgravet en sølvskat med mønter fra 1000-tallet. Ifølge Nationalmuseets møntekspert fortæller fundet om en vigtig periode i Danmarks mønthistorie. 

En lokal detektorfører har på en mark nær Tamdrup Kirke vest for Horsens fundet en spændende møntskat, som Horsens Museum netop har udgravet. 

Møntskatten blev opdaget i begyndelsen af oktober, da den erfarne detektorfører Finn Larsen kom til Horsens Museum med en enkelt sølvmønt, han havde fundet i Tamdrup. Og den var ikke den eneste: Detektoren viste nemlig, at der var mange flere mønter i jorden, fortæller Lars Pagh, som er museumsinspektør på Horsens Museum. 

- Så rykkede vi ud og sikrede fundet, der nu er udgravet. Møntskatten består af 28 hele sølvmønter, fragmenter af omkring 30 mønter og et såkaldt præparat, som er en endnu ikke udgravet klump jord, hvori der også gemmer sig et ukendt antal mønter, siger Lars Pagh og fortsætter: 

- Dét skal nu udgraves af konservatorer for at få klarhed over, hvad møntskatten måske har været opbevaret i. Der er umiddelbart ikke tegn på en beholder af malm eller keramik, så det har snarere været et klæde eller måske en læderpung, siger han. 

På Nationalmuseet har museumsinspektør på Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Jens Christian Moesgaard set billeder af udvalgte mønter fra sølvskatten og kan derfor komme med et foreløbigt bud på en tidsbestemmelse af skatten: 

- De mønter, jeg indtil videre har set, er fra Svend Estridsens tid. Han var konge i Danmark fra 1047 til 1074, og jeg vurderer, at skatten er nedlagt omkring år 1060, allersenest 1080, siger han. 

Danske mønters dominans
De foreløbige undersøgelser tyder på, at møntskatten hovedsageligt består af danske mønter. Hvis dét viser sig at være tilfældet, fortæller møntskatten om et spændende kapitel i Danmarkshistorien – nemlig den tid, hvor de danske mønter for alvor begyndte at dominere, fortæller Jens Christian Moesgaard. 

- Det var en periode, hvor man gik fra at bruge mønternes vægt som betalingsmiddel til i stedet at bruge dem efter deres antal. Det betød, at man i mindre og mindre grad klippede mønterne i stykker, smeltede dem om eller brugte sølvbarrer og smykker til at betale med, siger han. 

Parallelt med den udvikling forsøgte den danske konge Svend Estridsen at kontrollere møntvæsenet ved at presse befolkningen til at bruge danske mønter, fortæller Jens Christian Moesgaard. De danske mønter var garanteret af kongen, men ulempen for befolkningen var, at det kostede penge at veksle sine udenlandske mønter, sølvbarrer og smykker hos kongens vekselerer: 

- For Svend Estridsen var udbredelsen af de kongelige mønter derfor både en økonomisk gevinst og en god måde at slå sin magt fast på ved at få sit navn og billede ud i offentligheden. Og dét har været ekstremt vigtigt i en tid uden aviser, tv og internet, siger Jens Christian Moesgaard. 

Historien bag møntskattens ejermand er sværere at blive klog på: En mindre udgravning omkring fundstedet viser, at den tilsyneladende var sat ned i et stolpehul til et hus, og Horsens Museum har planer om at grave yderligere på stedet for at få hele sammenhængen dokumenteret, fortæller Lars Pagh.

- Men der er ingen tvivl om, at Tamdrup-området må have haft en stor betydning i 900- og 1000-tallet. Det viser en række fine detektorfund fra egnen, hvoraf sølvskatten så er det seneste. Der er formentlig tale om en handelsplads i forbindelse med en stormandsgård eller måske endda en kongsgård, som kan have været forgænger for Tamdrup Bisgård syd for kirken, siger Lars Pagh.

Han tilføjer, at den nye møntskat er endnu et eksempel på det gode samarbejde, som Horsens Museum har med de lokale detektorfolk. 

For yderligere oplysninger kontakt:
Lars Pagh, museumsinspektør, Horsens Museum. Tlf.: 30 56 41 62. 
Nynne Bojsen Faartoft, presse- og kommunikationsmedarbejder, Nationalmuseet. Tlf. 41 20 60 19.