Hatting spiste tre sogne

Nyt hæfte i serien Danmarks Kirker fortæller en broget historie om knap 1000 års kirkebyggeri på egnen omkring Horsens.

Det er ikke noget nyt fænomen at lukke kirker. Allerede i middelalderen var det udbredt at rive kirker ned og lægge sogne sammen. Omkring Horsens gik det hårdt for sig. Hatting sogn opslugte tre af sine nabosogne: Lovby, Eriknauer og Tirup, og sognenes tre kirker måtte lade livet. 

- Det skyldes langt hen ad vejen pesten, også kendt som den Sorte Død. Den hærgede midt i 1300-tallet og slog knap halvdelen af befolkningen ihjel, forklarer Ebbe Nyborg. 

Han er redaktør ved bogværket Danmarks Kirker. Sammen med kollegaen Niels Jørgen Poulsen har han lige udgivet et hæfte om kirkerne i Hatting, Torsted, Tyrsted og Stenderup sogne ved Horsens.

Efter pesten var der for få mennesker tilbage. Derfor blev de overflødige kirker i Lovby og Tirup revet ned omkring 1350. Eriknauer Kirke fik lov at stå et par hundrede år længere, inden den i 1560 også blev revet ned. Præsten, som holdt til i Hatting, skulle også prædike på Bygholm Slot, og det blev for stor en opgave for ham at holde Eriknauer Kirke åben. Han lukkede kirken og henviste sognebørnene til Hatting Kirke.

Men det var ikke slut med det. Hatting Kirke blev i 1786 erstattet af en helt nybygget kirke i klassicistisk stil.

Det er lykkedes at genfinde de nedrevne ødekirker. Skovby dukkede op i 1908, Tirup i 1984, og begge blev undersøgt af arkæologer. Så sent som i efteråret 2012 lokaliserede Horsens Museum og lokale detektorfolk tomten af Eriknauer Kirke.

Kirkerne i Lovby og Tirup viste sig at være bygget af kalksten også kaldet frådsten. Arkæologerne har også kunnet undersøge begravelserne på de tilhørende kirkegårde, og kirkegården i Tirup er en af de få totaludgravede kirkegårde fra middelalderen.

- Tirup Kirkes kirkegård rummede godt 500 begravelser, hvilket viser, at sognet i middelalderen var et ret lille sogn, siger Ebbe Nyborg. 

I Tirup fandt arkæologerne også spor efter en endnu ældre kirke bygget af træ, som måtte vige for frådstenskirken i begyndelsen af 1200-tallet. Dermed er fortællingen om kirkerne ved Horsens noget nær den fuldkomne historie om dansk kirkebyggeri gennem næsten 1000 år.

- Vi kan se, hvordan kirkerne har udviklet sig fra 1100-tallets små trækirker til nutidens moderne kirker. De mange forandringer viser, hvor dynamisk kirken som institution har været gennem tiden. Den har tilpasset sig befolkningsudviklingen og bygget kirker, hvor der var mennesker. Så sent som i 2011 indviede man den helt nybyggede Østerhåb Kirke i Torsted sogn, og kirkebyggeriet i Danmark er således slet ikke forbi endnu, siger Niels Jørgen Poulsen.

Han er glad for, at man ikke længere river overflødige kirker ned. Derfor står Torsted sogns middelalderkirke endnu og vidner om de danske kirkers brogede historie. Måske skriver arkæologerne endnu et kapitel om Horsensegnens kirker, hvis de får mulighed for at undersøge kirketomten i Eriknauer.
 
Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen beskriver kirkernes arkitektur, inventaret og kalkmalerierne i Hatting, Torsted, Tyrsted og Stenderup sogne i det just udkomne hæfte i bogserien Danmarks Kirker: Vejle Amt. 
Værket støttes af Kulturministeriet, Ministeriet for ligestilling og kirke, Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet. Danmarks Kirker kan købes eller bestilles i boghandlerne.

Læs mere og køb hæftet Hatting, Torsted, Tyrsted og Stenderup (Vejle Amt).