Hans Hartvig Seedorffs madonna!

Nationalmuseet har fået en fornem madonnafigur fra omkring 1250, som har sin helt egen historie. 

Det er tale om en træskulptur af en slank og spinkel jomfru Maria, der knuger sine hænder foran brystet i sorg. Denne gestus viser, at hun er en såkaldt ’Mater dolorosa’, der viser Maria stående under korset Langfredag. Sorgen er alene skildret ved Marias gestus, derimod ikke ved ansigtets udtryk, der nærmest er let smilende!

Dette enestående træk er vel i betragtning af øjeblikkets alvor noget upassende. Men måske har udtrykket rødder i det antikke smil, der kan vise sin bærer i besiddelse af en magisk livskraft. Den 79 cm høje figur må stamme fra en krucifiksgruppe, hvor den korsfæstede Kristus er omgivet af jomfru Maria og den sørgende Johannes. Nu er blot Maria-figuren bevaret.

Museet har længe været opmærksomt på figuren og dens sarte skønhed. Den befandt sig siden slutningen af 1920-erne i den fremstående arkitekt Aage Langeland-Mathiesens hus i Tisvilde, hvor den hang over pejsen sammen med andet kirkeinventar.

Ifølge besidderen, der havde restaureret kirker rundt om i landet, skulle figuren stamme fra en jysk kirke, og dette er der vel ingen grund til at tvivle om, selv om så små krucifiksgrupper ellers kun kendes fra Sjælland.

Med huset i Tisvilde overgik mariafiguren til den fejrede digter Hans Hartvig Seedorff. Ved flere lejligheder undersøgte Nationalmuseets medarbejdere den fine figur for af få en aftale om køb eller testamentering af den. Det seneste besøg var 1984, da figuren var flyttet til Seedorffs æresbolig i Bakkehuset, hvor den hang som hans gode skytsånd over skrivebordet.

At figuren virkelig var hans skytsånd viste sig derved, at den næppe var udlånt til fotografering på Nationalmuseet, før den aldrende digter faldt og brækkede benet! Efter hans død 1986 var den i hans Enke Elsa Johanne Seedorffs besiddelse, indtil hun nu testamentarisk har ladet den overgå til Nationalmuseet. Vi siger tak.