Efterlysning: Var din tipoldefar slavehandler på de Vestindiske øer?

25. september 2013

Guvernørens lystbolig i byen Porear tæt ved Tranquebar i Indien. Tegnet af Adéle Mourier, som var søster til guvernør Emile Mourier. Adéle kom som ugift kvinde i 1832 til Tranquebar med sin bror og levede der, til hun blev gift nogle år senere. Flere tegninger og et hav af breve er bevaret fra hendes hånd, hvori hun beskriver livet i kolonien. Billede: Nationalmuseet.

Pennesæt — Familien Mourier bevarede flere minder fra tiden i Tranquebar, og nogle af dem er sidenhen afleveret til Nationalmuseet. Guvernør Mouriers søn, Louis Alphonse fik for eksempel på et tidspunkt et pennesæt i indisk stil. Billede: Nationalmuseet.

Projektforsker på Nationalmuseet Louise Sebro søger breve, billeder, ting og fortællinger fra familier, hvis forfædre havde tilknytning til kolonierne i Vestindien, Indien og Afrika - om så de var slavehandlere eller medrejsende hustruer.

I 1700- og 1800-tallet havde mange danske og norske familier tilknytning til kolonierne i Indien, Afrika og Vestindien. Onkler, brødre, fædre og sønner var udsendt som soldater, embedsmænd, plantageejere, præster og slavehandlere. Nogle af dem havde også både koner og børn med.

Nogle slog sig ned under de fremmede himmelstrøg og kom måske først tilbage til hjemlandet efter årtier - andre rejste væk i en kort årrække og skyndte sig hjem igen. Nogle investerede store summer i kolonihandelen og plantagedriften og blev måske styrtende rige på kolonierne - uden nogensinde at være rejst væk fra Europa.

Der findes god viden om, hvilke handelsvarer, der blev sendt hjem fra kolonierne, men man ved ikke så meget om, hvad der blev sendt hjem til Danmark fra kolonierne som gaver og souvenirs. Hvad betød koloni-tilknytningen egentlig for danskerne i samtiden? Pralede de af den? Var der status i at have koloni-ting stående hjemme i stuen?

De spørgsmål tager projektforsker på Nationalmuseet Louise Sebro op i et nyt forskningsprojekt. Her skal familiers fortællinger om kolonierne knyttes sammen med de ting og sager, der blev taget med hjem, samt med undersøgelser af, hvordan tingene blev brugt i de dansk-norske hjem i samtiden.

- Derfor søger jeg familier, der har forfædre med tilknytning til kolonierne i Indien, Afrika og Vestindien, og som har genstande, billeder, breve eller fortællinger, jeg må høre om, se og bruge som kilder i mit forskningsprojekt, siger Louise Sebro og tilføjer, at hun især er interesseret i historier om folk, der var ude i verden i perioden fra slutningen af 1600-tallet til midten af 1800-tallet - og meget gerne historier fra Indien og Afrika.

Hvis du har gode historier, gamle ting eller andet fra kolonierne, kan du kontakte Louise Sebro på:
E-mail: louise.sebro(at)natmus(dot)dk eller på tlf. 50 56 49 80.