Drikkehornets fascinerende historie

Nationalmuseet har en enestående samling drikkehorn fra middelalderen.

Nu udkommer en bog, som beskriver deres fascinerende historie med rødder langt tilbage i tiden. Fra jernalderen kendes mange gravfund med drikkehorn, hvoraf nogle blev importeret fra Romerriget. I vikingetiden vrimler det med drikkehorn i sagaer og mytologi, men pludselig i 1100-tallet er der et brat stop.

Tilsyneladende blev brugen af drikkehorn forbundet med den gamle hedenske kultur, som nu blev bandlyst af kirken. Først hundrede år senere bliver skikken genoptaget, og de fleste af middelalderens drikkehorn stammer fra 1300-1400-tallet. De er nogle gange rene mesterværker, udsmykket med beslag af forgyldt sølv og bronze.  

Nogle af hornene er op til 87 cm lange og stammer fra urokser, der først uddøde i 1600-tallet. I middelalderen troede man, at mange af hornene i virkeligheden var en klo fra en grif, der er et fabeldyr med forkrop som en ørn og bagkrop som en løve. Derfor er mange af de mindre horns støtteben udformet som ørnefødder.

De hellige tre konger har en særlig forbindelse til drikkehornets kulturhistorie, og mange af hornene har indskrifter med deres navne: Caspar, Melchior og Baltazar. Deres særlige helgendag fejres den 6. januar, hvor traditionen siger, at de fandt det lille Jesusbarn ved at følge stjernen. En af deres gaver er ofte et drikkehorn!  

En særlig magisk aura omgiver brugen af drikkehorn gennem tiden, og dramatiske eventyr og historier er knyttet til mange af dem. Ofte er troldkvinder indblandet, som prøver at lokke mænd til at drikke af et horn med dødelig gift!

Forfatter: Vivian Etting
Titel: The Story of the Drinking Horn - Drinking Culture in Scandinavia during the Middle Ages
Syddansk Universitetsforlag 2013.
Pris: 250 kr