Grønlandsforsker hædres med Westerbyprisen
7. Maj 2012
Forskningsprofessor Bjarne Grønnow, Nationalmuseet, hædres 11. maj med Westerbyprisen på 100.000 kroner for sin indsats indenfor eksperimentalarkæologi og sit arbejde med Grønlands arkæologi
Westerby-fondet tildeler Bjarne Grønnow prisen i anerkendelse af hans resultatrige indsats inden for eksperimentalarkæologi og hans tværvidenskabelige indsats som iværksætter og organisator i udforskningen af de forhistoriske kulturer i det arktiske område og særligt i Grønland.
Allerede som studerende på Københavns Universitet fattede Bjarne Grønnow interesse for istidens rensdyrjægere, Grønlands forhistorie og eksperimentalarkæologi. Det er interesser, som Bjarne Grønnow siden har forfulgt gennem en lang videnskabelig karriere.
I Grønland undersøgte Bjarne Grønnow spor efter inuitternes jagt på rener ved Aasivissuit i Vestgrønland, hvor Thulekulturens jægere havde jaget rensdyr. Af de efterladte varder, skydeskjul og hytter kunne han og hans samarbejdspartnere her rekonstruere fortidens drivjagt på rensdyr. Resultaterne står stadig som en vigtig milepæl i udforskningen af Grønlands forhistorie.
I 1983 opdagede Bjarne Grønnow bopladsen Qeqertasussuk ved Disko Bugt. Her fandt han en køkkenmødding fra Saqqaq-kulturen og de første mennesker i Grønland. Bopladsen havde et enestående indhold af ben- og træsager, som var bevaret af permafrosten. Blandt fundene på Qeqertasussuk var en tot menneskehår. For nylig viste det sig, at håret rummede DNA-spor af de første mennesker i Grønland, hvilket var en nyhed, som gik verden rundt.
Fra 1987-91 var Bjarne Grønnow ansat som adjunkt ved Københavns Universitet, hvor han grundlagde arktisk arkæologi som fag på universitetet. Han uddannede en guldårgang, som efterfølgende har været med til at gøre Nationalmuseet ledende inden for arktisk arkæologi.
I studietiden fangede interessen for eksperimentalarkæologi og rekonstruktion af fortidig teknologi. Bjarne Grønnow var således med i besætningen, da den første stammebåd siden stenalderen krydsede Øresund og dermed beviste, at stammebåde er særdeles sødygtige fartøjer. Det var derfor en gevinst for Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, at Bjarne Grønnow i 1995 blev tilknyttet først som administrationschef, derefter som centerleder.
Det varede indtil 1999, da han blev kaldt til Nationalmuseet som leder af det nye grundforskningscenter SILA – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning finansieret af Forskningsministeriet og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.
Som forskningscenter har SILA haft stor succes og har høstet megen international anerkendelse ikke mindst takket være Bjarne Grønnows gode egenskaber som leder og inspirator.Resultaterne betyder, at selvom ministeriets støtte til centret udløb i 2008, så er det forskningsmiljø, der blev etableret i projektperioden, stadig aktivt og bidrager i stor stil til udforskningen af Arktis.
Bjarne Grønnow står nu som forskningsprofessor i spidsen for en kreds af medarbejdere på SILA ved Etnografisk samling under projektet, The Carpenter-Meldgaard Endowment, støttet af The Rock Foundation. Det har til formål at bearbejde og publicere arkæologen Jørgen Meldgaards efterladte materiale fra forhistoriske bopladser i Canada og Grønland.
Blandt forskere og kollegaer er Bjarne Grønnow en højt respekteret og meget afholdt, kollega, der uden forbehold støtter og hjælper samt handler resolut, når situationen kræver det. Det kom til udtryk på dramatisk vis i sommeren 2011, hvor han måtte skyde en isbjørn, der havde angrebet en kollega under feltarbejde i Nordøstgrønland.
Bjarne Grønnow modtager prisen i Nationalmuseets biograf 11. maj klokken 15.00 og holder i den forbindelse et foredrag med titlen: Da Hvalros Ø var Verdens Navle – og andre arkæologiske eventyr i Grønland.
Om Westerby-Fondet
Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Erik Westerbyprisen er uddelt hvert år siden 1983.