Kongelige løver kopieres på Nationalmuseet
15. december 2011
Stukkatører arbejder frem til 21. december på at kopiere to sandstensløver på Nationalmuseet. Løverne er oprindelig købt i 1764 i Marseille til haveanlægget ved Fredensborg slot. Siden 2001 har løverne været udstillet i Nationalmuseets ’Danmarkshistorier 1660-2000’ for at illustrere kongelig pragt og magt.
Det er styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der foretager afstøbning af løverne for at fremstille kopier i marmor, som skal stilles op i på deres oprindelige plads i Fredensborg Slotshave foran slottet ved rundgangen foran Skibsbakken, så de spejler to andre gamle løver fra den tid, udført af billedhuggeren J. Wiedewelt.
Stukkatørerne fremstiller et silikoneaftryk af løven, der skal fungere som en stor kageform. Hjemme i stukkatørens værksted fyldes silikoneformen med gips for at støbe en kopi af løverne.
Hos en stenhugger danner gipskopien forlæg for nyhugning af en kopi i marmor. Den får tilføjet de dele, som tidens tand har fjernet, så det ender med en fuldstændig identisk kopi af originalen.
Løver er kongernes dyr
Løver kan betragtes i alle Nationalmuseets faste udstillinger. De er i hele huset i skulptur, i træsnit, i tegning, i broderi og på mønter. Nationalmuseet bogstavelig talt vrimler med løver.
Så langt vi kan følge kilderne tilbage, er løven et kongeligt dyr. Særligt ørne og løver er blevet fundet i arkæologiske udgravninger af kongelige anlæg i Mesopotamien, Ægypten, Grækenland og Det romerske Rige. Dyrene kendes siden i europæisk tradition forbundet med fyrstemagt.
Middelalderens våbenskjolde vrimler med de kraftfulde dyr. Ser de lige ud kalder man dem for løver i heraldikken, dvs. læren om våbenmærker. Kigger de på beskueren, kalder man dem leoparder. Danmarks Riges våben består af netop tre løver og ni hjerter i hovedskjoldet.
Løven kan også betyde styrke og sejr, og er anvendt på mangfoldige europæiske krigsmindesmærker. Ofte ser de nu ikke så farlige ud, nærmest lidt runde og glade, ligesom løverne her. Datidens kunstnere havde ikke altid et førstehåndskendskab til, hvordan en virkelig løve ser ud. De skabte derfor skulpturerne efter tegnede forlæg og en kunstnerisk tradition. Majestætisk, derimod, det både var og er en løve!
Løvernes vej til Nationalmuseet
De to løver blev oprindelig skabt til haveanlægget ved Fredensborg slot, hvor de har stået fra 1764. Senere flankerede de slottets hovedindgang.
I slutningen af 1800-tallet kom de til Dansk Folkemuseum, etableret i 1879. Grundlæggeren, Bernhard Olsen tæmmede løverne og anvendte dem siden som indgangsportal til Frilandsmuseet, som han åbnede i 1897. Det blev flyttet til Lyngby i 1901, hvor løverne kom frem fra gemmerne. Også ved Frilandsmuseets nuværende indgangsbygning fra 1936 flankerede løverne indgangen.
I 1970’erne måtte de på pension i Nationalmuseets magasiner. Vind og vejr samt årtiers kærlige klap fra glade besøgende til Frilandsmuseet havde slidt dem ned. Siden 2001 har løverne været udstillet i Nationalmuseets ’Danmarkshistorier 1660-2000’ for at illustrere kongelig pragt og magt.
Projektet realiseres af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme med fondsstøtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.