Englen fra "Absalons Hemmelighed" bor på Nationalmuseet
25. Oktober 2010
Fra 1. december kan man på Nationalmuseet se Absalons bispestav, drabelige sværd og stridsøkser, skattefund og ikke mindst den hemmelige engel. Det hele er mere end 800 år gamle. Få ”den rigtige historie” om Absalon og Englen, som kan følges i DR1s julekalender ”Absalons Hemmelighed”, der senest blev vist i 2010.
Englen fra DR1s juleeventyr ”Absalons Hemmelighed” er ikke nogen helt almindelig engel. Englen har nemlig seks vinger, og er derfor en såkaldt seraf. Englen i serien er inspireret af et relief på et gyldent alter, nemlig alterbordsforsiden fra Ølst kirke syd for Randers. Den er fra ca. 1200-1225.
Traditionelt blev seraferne betragtet som de højest rangerende blandt i alt ni grupper af engle. Ifølge Det Gamle Testamente (profeten Esajas Bog, kap.6) vogtede seraferne Guds trone og dækkede deres øjne med det ene par vinger for ikke at blive blændet af Guds lys. Også i Det Ny Testamente omtales seksvingede engle, som dag og nat priser Gud med ordene: "Hellig, hellig, hellig er Herren Gud - han som var og som er og som kommer".
Absalon, bisp og hærfører
Macho-bispen” Absalon, som ofte kaldes Københavns grundlægger, spiller også en hovedrolle i julekalenderen er én af hovedpersonerne i årets familiejuleeventyr i 24 dele på DR1 med titlen ”Absalons Hemmelighed”.
Absalon (1128-1201) afveg i høj grad fra det traditionelle billede af en blid kirkens mand - han var både handlekraftig og maskulin og var hærfører for korstogene i Østersøområdet, når kristendommen skulle udbredes. Så der bliver også noget for drengene, der kan blive klogere på middelalderens våben og kampteknik.
Yderligere information:
- Museumsinspektør Vivian Etting, 33 47 31 21,vivian.etting@natmus.dk
- PR & Marketingkoordinator Jesper T. Møller, 33 47 30 06, jtm@natmus.dk (Pressefotos til udstillingen mm.)
Udstillingen Absalons Hemmelighed løb fra 1. december 2010 til 31. januar 2011