Grønlands indvandrer-historie skal skrives om

29.  maj 2008

I 1980'erne tog en gruppe arkæologer en pose grønlandske jordprøver med hjem til Nationalmuseet. Mellem de frosne jordklumper lå en lille tot hår, som nu er skyld, i at Grønlands tidligste historie skal ændres. De første inutter kom nemlig ikke fra Canada, som man hidtil har ment, men fra Stillehavet og Sibirien. Det har enestående DNA-undersøgelser nu bevist.

I 1980´erne var den nuværende chef for Nationalmuseets center for grønlandsforskning, SILA, seniorforsker Bjarne Grønnow leder af den udgravning, som sikrede de jord- og hårprøver, som nu har givet opsigtsvækkende resultater. Han gravede sammen med sit hold på en boplads, Qeqertasussuk, i det nordlige Vestgrønland. Som det er almindeligt på udgravninger, blev der taget et væld af jordprøver, fra jordlag, som i dette tilfælde var frosne.

De frosne jordlag indeholdt bl.a. hår, der var velbevaret efter 4.000 år i jord med permafrost. Håret er blevet undersøgt af et forskerteam under ledelse af den verdenskendte dna-forsker Eske Willerslev fra Københavns Universitet. De opsigtsvækkede resultater er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Science og beskriver, hvordan gruppen har haft held til at sekventere et komplet mitochondria genom fra et uddødt menneske. Det er første gang – på verdensplan – at dette er lykkedes.

Bjarne Grønnow udtaler: ”Det er en stor dag for den arktiske forskning, at vi nu med hjælp fra de nyeste videnskabelige landvindinger, er kommet nærmere historien om indvandringen og oprindelsen til de folk der har levet i Grønland. Og rart at vide, at den store databank, som de ikke særligt udstillingsegnede poser med jord i kælderen, kan være med til at give ny spændende viden”.

Opdagelse på et "hængende hår"

Forskerholdets opdagelse gør det nødvendigt at revurdere den grønlandske indvandrerhistorie. De første indvandrere i Grønland var ikke beslægtet med indianere fra det nordamerikanske kontinent eller forfædre til inuitterne i Canada og Grønland, som hidtil antaget. Gennem undersøgelsen af mitochondrie-dna´et viser det sig, at de første indvandrere til Grønland, palæo-eskimoernes, formødre kom fra en befolkningsgruppe i Sibirien, hvis nærmeste nulevende efterkommere er fra ø-gruppen Aleuterne på grænsen mellem Det Nordlige Stillehav og Beringshavet og Seriniki Yuit i det Nordøstelige Sibirien. Det er kun den mødrende linje, der kan undersøges gennem mitochondrie-dna´et.

Men opdagelsen blev – bogstaveligt talt - gjort på et hængende hår ”Det var lige før, at projektet blev lagt på hylden” fortæller Eske Willerslev. ”Oprindeligt var jeg i det nordligste Grønland sammen med Claus Andreasen fra Grønlands Nationalmuseum i Nuuk for at lede efter dna-spor. Det mislykkedes totalt. Men så blev jeg i anden anledning opmærksom på, at arkæologen Bjarne Grønnow fra vores eget Nationalmuseum i København havde foretaget udgravninger på bopladsen Qeqertasussuk i det nordlige Vestgrønland i 1980’erne. Og vupti –  mellem prøverne udtaget af de frosne kulturlag på bopladsen var den hårtot, som jeg analyserede sammen med min kollega Tom Gilbert.”

Forskerholdets næste projekt bliver at rejse penge til at genskabe det man fagsproget kalder kerne-genomet ud fra hårtotten. Altså det første fuldendte billede af et uddødt menneskes arvemasse. ”Dette er i dag teknisk muligt”, understreger Eske Willerslev ”og  vil kunne fortælle os hvorfra faderlinen kom i den tidligste indvandring til Grønland samt f.eks. hvilken øjenfarve disse tidlige mennesker havde. Faderlinen kan meget vel være kommet et helt andet sted fra”, pointerer Eske Willerslev som om kort tid udgiver sin selvbiografiske bog ”Fra pelsjæger til professor – en personlig rejse gennem fortidens dna-mysterier”