De kongelige borge i 1300-tallets Danmark

6. april 2006

De populære forskningsforedrag på Nationalmuseet fortsætter, når Museumsinspektør Vivian Etting den 23. april med billeder og krigeriske historier skildrer de middelalderlige borges bygningshistorie. 

I 1300-tallet spillede de mere end 40 rigsborge fordelt over hele riget en afgørende rolle som kronens militære magtbaser og som centre for forvaltning og administration. Ud fra gamle breve og krøniker samt de nyeste arkæologiske udgravninger fortæller Vivian Etting historierne om 1300-tallets borge, belejringer og drabelige krige.

Borge som magtmiddel

I dag er der ikke meget tilbage af middelalderens borge. Alligevel vidner de store borgruiner i Danmark, Sydsverige og Norge om en tid, hvor landets forsvar og administration blev styret fra et net af kongelige borge. 1300-tallet var et dramatisk århundrede med krige og indre oprør, hvor borgene kom til at spille en afgørende rolle. Den, der beherskede borgene, havde magten i området.

Vordingborg, Kalundborg og Helsingborg

Under kongerne Erik Menved og Valdemar Atterdag blev mange af rigets borge udbygget til mægtige anlæg omgivet af volde og grave. Samtidig opførte man ringmure og tårne, der til tider også omsluttede hele forborgen, hvor stalde, lader og værksteder var beliggende. Gode eksempler er Vordingborg, Kalundborg, Helsingborg og Kalø, der hørte til landets største borge.

Under dronning Margrete I faldt byggeaktiviteten betragteligt. Til gengæld satte kronen ind på at bremse adelens magt med hårdhændede metoder, og i 1396 blev det forbudt at opføre private borge. Herved var borgenes storhedstid forbi.

Yderligere information:

• Fagligt om foredragene: Museumsinspektør Vivian Etting, tlf.: 3347 3121, vivian.etting@natmus.dk
• Pressefotos m.m.: , tlf.: 3347 3007, henrik.schilling@natmus.dk