Arkæologisk tegneserie om Grønlands ældste historie
6. april 2006
Midt på året lancerer Nationalmuseet i samarbejde med den grønlandske avis Sermitsiaq de første sider af en tegneserie om livet i Grønland før den danske kolonisering i 1700-tallet. Det er ambitionen, at historierne senere også udkommer i fire selvstændige hæfter.
Den første af historierne tager os 4500 år tilbage i tiden, det er januar måned hos en lille fangerfamilie. Vi befinder os på nordsiden af Devon Island (i højarktisk Canada) på en af de gode fangstpladser ude på havisen. Fangsten har udviklet sig til en konkurrence mellem familiens overhoved, hans onkel og hans lillebror. Det gælder om at fange flest sæler. Spændingerne mellem de tre er den drivende kraft i historien og fører familien på en evig vandring i ukendt land på Ellesmere Island og nord om Grønland, til stadigt nye fangstpladser. Arkæologisk kalder vi disse første beboere i det østlige Arktis palæoeskimoerne.
Den grønlandske tegneserietegner og kunstner Nuka K. Godtfredsen fører pensler og pen, mens post doc. Mikkel Sørensen har skrevet oplæg til storyboard for det første bind og sikrer, at de beskrevne situationer, byttedyrenes adfærdsmønstre, boligerne, tøjet, redskaberne, forestillingsverdener osv. er så tæt som vi kan komme på de udsagn, som vores arkæologiske forskning kan bringe os.
I andet bind springer vi til 1100-tallet til en historie, der bevæger sig omkring temaerne: shamanisme, mødet mellem de sidste palæoeskimoiske grupper og de første Inuit grupper i det østlige Arktis, sygdom og hvalrosfangst. Storyboardet er skrevet af post doc. Martin Appelt . Med det tredje hæfte er udgangspunktet rykket til de sydlige dele af Grønland og op i 1600-tallet. Forskningsprofessor Hans Christian Gulløvs storyboard har fokus på mødet mellem øst- og vestgrønlændere og ikke mindst den rolle som bl.a. de hollandske hvalfangerskibe fik for de grønlandske samfund.
Endelig skal vi til bryllup i 1408 i Hvalsø kirke, hvorfra vi har de sidste skriftlige vidnesbyrd om nordboernes knap 500-årige historie i Grønland. Scenen er sat for at give nogle bud på livet blandt stormænd og småbønder i Østerbygden og Vesterbygden, om rejser til Vinland og Norðsetur og årsagerne til, at Grønland i løbet af 1400-tallet ikke længere udgjorde en attraktiv ramme for disse menneskers liv. Storyboardet og det faglige input gives af seniorforsker Jette Arneborg i samarbejde med stud. mag. Caroline Paulsen.
Hensigten med projektet er først og fremmest at nå ud til en bred grønlandsk offentlighed og derfor udkommer historierne i den grønlandske avis Sermitsiaq og på grønlandsk. Det er dog planen, at historierne også skal udkomme i album-form på dansk og engelsk. Midlerne til de første faser af projektet er givet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation i forbindelse med, at Sila - Nationalmuseet Center for Grønlandsforskning – blev udnævnt til årets dynamiske forskningsmiljø i 2006. Yderligere midler til igangsættelsen af projektet blev for nyligt bevilliget af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
Hvis man vil vide mere om det faglige grundlag, som tegneserierne tager deres afsæt i, anbefales ”Grønlands forhistorie” (Gyldendal 2004)