Udfører en søgningSøg

Hjemmeundervisning

Til forældre og lærere

Find inspiration til hjemmeundervisning og gå på jagt efter fortidens skatte.

Book en virtuel historietime med Nationalmuseets formidlere

Book en virtuel historietime med Nationalmuseets formidlere

Vil du have besøg af Nationalmuseets eller Musikmuseets formidlere i dit klasseværelse og samtidig overholde alle sundhedsmyndighedernes krav?
Så få virtuelt besøg af os via Skype, Teams, Zoom eller den platform, I bruger. Vi kommer rundt i hele Danmark med friske kulturhistoriske perspektiver på dit undervisningsforløb.

Se vores forskellige forløb på Nationalmuseet og på Musikmuseet.
Vi håber, at et virtuelt besøg kan inspirere og variere jeres undervisning. Efterhånden som restriktionerne fra sundhedsmyndighederne vedr. coronaepidemien bliver ændret, vil vi også ændre vores formater.

Udfyld gerne bestillingsformularen - bemærk dog at formularen er rettet mod bestilling af vores almindelige undervisningsforløb og det derfor ikke er nødvendigt/muligt at udfylde alle felter. Du kan også kontakte os på mail undervisning@natmus.dk eller ringe på tlf. 41 20 60 67 i tidsrummet kl. 9 til 15.

Tag på en virtuel tur
Foto: Joakim Züger

Tag på en virtuel tur

Besøg museet på egen hånd og gå på jagt efter Guldhornene, Solvognen og mange flere med Google Street View. Du kan finde alle vores berømte genstande. Start turen ved Uroksen

Lyt til Fortællinger fra graven
Foto: Aaron Burden

Lyt til Fortællinger fra graven

Vi tager dig med tilbage til oldtiden, hvor du møder fire forskellige børn og unge. Bjørn fra stenalderen, Solveig fra bronzealderen, Rolf fra jernalderen Di-Mut fra Ægypten. Find de fire podcast til børn her

Byg dine egne instrumenter

Byg dine egne instrumenter

I en række videor guider vi jer til at bygge trommer, blæsere, strengeinstrumenter og slagtøj. I finder også inspiration til opgaver, hvor børnene skal skabe lyd. Læs mere om Ears On

Afrikansk kvinde med europæisk barn

Guidet tur i Danmarks kolonitid

På en vr-rundvisning får I historien om slavehandleren, sælfangeren, barnepigen og oprøreren og mange andre skæbner i Vestindien, Indien, Vestafrika og Grønland. I får også ideer til opgaver, så I kan arbejde videre med danmarks kolonitid. Læs mere.

Børnenes dag i Japan

Børnenes dag i Japan

I denne pdf er samlet materiale, udviklet til familieværkstedet ”Børnenes dag i Japan” på Nationalmuseet.

Materialet er især rettet mod indskolingen og har klippe-klistre aktiviteter med udgangspunkt i japansk kultur.

Aktiviteter - Prærieindianere

Aktiviteter - Prærieindianere

Her har vi samlet materiale der omhandler nordamerikanske indianere og den voksne kan med fordel læse undervisningshæftet ”Powwow” til enten grundskolen eller ungdomsuddannelserne som introduktion.
Materialet blev udviklet til familieværkstedet ”Børnenes Powwow” på Nationalmuseet i forbindelse med særudstillingen ”Powwow – når prærieindianerne danser” (01.09.2012-14.04.2013).

Materialet indeholder følgende aktiviteter:
Lav dit eget indianernavn og vælg et beskytterdyr
Mal en tipi
Hør en myte og farvelæg tegningerne
Lav dit eget indianske smykke
Introduktion til danse
Prøv at danse traditionel mandedans og klokkedans
Aktiviteterne er velegnede til skolen, institutionen eller hjemmet
NB - alle tekster i materialet er de samme, som fandtes i aktivitetsværkstedet, og der vil derfor somme tider blive henvist til genstande, materialer og lignende, som var at finde fysisk i værkstedet.

Bliv klogere på epidemier og karantæne gennem tiden

Bliv klogere på epidemier og karantæne gennem tiden

Måske vil I som klasse gerne prøve at forstå den situation, Danmark befinder sig i nu. Det er en historisk situation, og Danmark er lukket ned, fordi en pandemi hærger i hele verden.
Mens Nationalmuseet er lukket, vil vi vores eksperter kommentere på den aktuelle situation ud fra forskellige historiske perspektiver.

Find os på YouTube

Find os på YouTube

I får bl.a. historien om Huldremosekvinden, Egtvedpigen, Solvognen, Vikingerne og trosskifte, Klunkehjemmet
Homoseksualitetens historie, Vejen til Fri abort og mere mere...Find videor her

Tag en virtuel tur på Musikmuseet

Tag en virtuel tur på Musikmuseet

Musikmuseets udstillinger kan du også bevæge dig rundt i, selv om museet holder lukket pga. Coronavirus.

Eleverne kan gå på opdagelse og bruge udstillingen i forbindelse med fx. undervisningsforløbet Ears On.

Nationalmuseets undervisningsmaterialer

Nationalmuseets undervisningsmaterialer

Du kan finde en række undervisningsmaterialer som vil være oplagte for eleverne selv at fordybe sig i.
Nationalmuseet har en række materialer som hhv. grundskolen og ungdomsuddannelserne kan få glæde af.