Udenlandsk uld var bronzealderens high fashion

Helt nye forskningsresultater viser, at over 75 % af den uld man har fundet i grave fra bronzealderen i Danmark kom fra udlandet. Og det var de velstillede, som klædte sig i den

I Europa var der en livlig handel med eksklusive varer i bronzealderen. Ny forskning viser, at uld også var en af dem. Professor Karin M. Frei fra Nationalmuseet har analyseret over 40 forskellige uldtekstiler fra 8 af bronzealderens mest kendte grave samt et andet fund. Resultatet er overraskende og viser, at i hvert fald 75 % procent af ulden kommer uden for Danmarks nuværende grænser. Tidligere har man troet, at det meste af ulden var lokalt produceret.

Karin M. Frei er kommet frem til sine banebrydende resultater ved at udføre strontiumisotop analyser af ulden. En metode som hun er verdenskendt for at have udviklet. Dette flerårig studie er det første i verden af sin slags og er støttet af bl.a. Danmarks Grundforsknings Center for Tekstilforskning (CTR) og Carlsbergfondet.

”Strontium er et sporgrundstof, der findes i naturen. Det er noget, vi optager igennem det, vi spiser og drikker. Jorden har forskellige strontiumisotop-signaturer afhængig af geologien og dermed geografien. Man kan sige, at strontiumisotoper fungerer som en slags GPS. Ved at analysere fårenes hår, altså ulden, kan man sige, hvor dyrene har græsset,” siger Karin M. Frei.

Fine folk gik i uld
De uldtekstiler, som Karin M. Frei har undersøgt, tilhørte nogle af de mest kendte individer fra bronzealderen. Bl.a. Egtvedpigen, Borum Eshøj-kvinden, Trindhøj-manden og Nybøl-manden.

Karin M. Freis resultater er banebrydende i forståelsen af vores forfædre.

”Danmark har Europas største og mest velbevarede samling af ulddragter fra bronzealderen. Det giver os en helt unik mulighed for at komme både tættere på de individer, som bar dem og ikke mindst uldproduktionen. Uld, ligesom metal, var et nyt materiale i bronzealderen. Populært sagt kan vi sige, at uldtekstiler var det nye high fashion,” siger Karin M. Frei.

I bronzealderen fik samfundet for alvor sin første elite, og folk begyndte at tydeliggøre deres egen identitet og status. Det gjorde de også via deres klæder.

”Vi kan nu fastslå, at den lokale elites klæder var lavet af uld, som kom langvejsfra. Det er bevis på, at ulden var meget kostbar, og at det var en vigtig handelsvare. Vi kan derfor sammenligne uldens værdi med metallernes," siger Karin M. Frei.

I Danmark byttede man sig muligvis til uld med rav. Rav var nemlig i høj kurs uden for Danmarks grænser og er fundet så langt væk som Norditalien.

Kort om strontiumisotop-analyser

• Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde.
• Ved at undersøge menneskers strontiumisotop-signatur kan man bestemme, hvor i verden, de levede. Det kan man fordi, deres strontiumisotop-signatur afspejler den region, de levede i.
• Det er professor Karin M. Frei fra Nationalmuseet, der har udviklet metoden til at bestemme, hvor i verden forhistoriske tekstiler og menneskehår stammer fra.
• I 2015 publicerede Karin M. Frei en skelsættende artikel om Egtvedpigen (ca. 1370 f. Kr.). Her viste analyser af strontiumisotoperne i hendes seksårstand, at hun kom fra Sydtyskland.
• Resultaterne er i dag blevet publiceret i ”Antiquity”, som er en af verdens vigtigste internationale tidskrifter inden for antik historie og arkæologi.

For mere information kontakt pressemedarbejder Karen Torp-Pedersen T: 4120 6096, M: ktp@natmus.