Skriv Danmarkshistorie med Nationalmuseet og TV2
Fra februar 2020 ruller seks afsnit af en helt ny programserie over skærmen hos TV2. Projektet hedder ’En skat til Danmark’ og er en invitation til alle danskere om at bidrage til en udstilling på Nationalmuseet om de sidste 100 års Danmarkshistorie – fortalt gennem danskernes egne, personlige genstande.
Har du en ting med en personlig historie, som fortæller noget om, hvem vi var og er - og hvad vi danskere deler? I et unikt samarbejde giver TV 2 og Nationalmuseet alle danskere muligheden for at fortælle historien om alt det, vi har delt med hinanden gennem de seneste 100 år.
Målet er at skabe en stor udstilling om danmarkshistorien på Nationalmuseet - fortalt af danskerne selv. De seks programmer får hvert sit tema, og i hvert afsnit sidder et panel af eksperter fra Nationalmuseet klar til at møde danskerne, der præsenterer deres genstande, og beslutte hvilke genstande, der bliver udstillet. Både genstandenes betydning for Danmarkshistorien og de historier, der er knyttet til genstandene, får betydning.
Vil du være med til fortælle historien om os danskere? Så meld dig til her
Hvis du har spørgsmål, så send en mail til voreshistorie@blu.dk