Sæt fjernsyn på museet
Nationalmuseet som mediehus! Lyder tanken fjern? Så spørg dig selv hvem der ellers skal træde hjælpende til og sikre uafhængig og fængslende formidling i en tid, hvor Public Service-medier og publicister kæmper med blodige flanker i et uforudsigeligt medielandskab.
Af Jacob Frische og Rane Willerslev
Vil du købe et aflagt TV-program af den herre? Det er næppe hver dag, du stiller dig selv det spørgsmål. Men det burde du nok. For bag din skærm foregår der i disse år en dramatisk overlevelseskamp, som ingen kan forudsige udfaldet af, fordi spillereglerne bliver ændret hele tiden. Den store game changer har naturligvis været udrulningen af højhastigheds-internet og streaming teknologi, som på få år har gjort medieforbrugerne til kanalchefer for eget apparat, og samtidig gjort alle til potentielle broadcastere og dermed fjernet den fordel, som adgangen til distributionsapparatet gav de etablerede medier.
De foreløbige konsekvenser er massive. Avisernes forretningsmodel er ødelagt. De traditionelle flow-tv kanaler er der kun få danskere under 40 år, der skænker en tanke – bortset fra nytårsaften kl. 18 eller når vi spiller VM-fodbold. Og imens flyder både tiden og pengene i retning af noget med -flix, -tube, face- eller -play. For appetitten på medieindhold er uforandret høj, så længe programmerne starter ved et klik.
Er du i det for pengene?
Hvordan de etablerede medier skal forholde sig til de nye vilkår er forhåbentlig det altdominerende spørgsmål i redaktions-, direktions- og bestyrelseslokaler i de danske mediehuse disse år. Men hvad der ligner trusler for medierne smager af muligheder andre steder. Private virksomheder og organisationer har nu brugt mange år på at øve sig i at producere medieindhold og distribuere det via egne websites, facebook-sider og streamingtjenester. Og det ligger snublende nært for dem at tage næste skridt og lancere omfattende digitale kanaler med det formål at skaffe opmærksomhed, placere sig i vores bevidsthed og dermed indirekte sælge os deres varer eller budskaber på subtil vis.
Kvaliteten vil givetvis blive høj, intentionerne vil være nobelt formuleret, og ingen vil kunne fortænke dygtige virksomheder i at kommunikere til markedet. Men hvad sker mon med Magasinet Penge, hvis det en dag bliver produceret af Danske Bank? Eller med Madmagasinet, hvis kanalen bliver drevet af en supermarkedskæde eller måske et politisk parti? Eksemplerne her er karikerede og langt mere gennemskuelige, end de bliver i virkelighedens verden. Og i sidste ende bliver der et afgørende spørgsmål, vi som medieforbrugere skal stille til afsenderne (frit efter en sang af Folkeklubben): Er du i det for pengene, eller er du én af drengene?
Hermed er vi fremme ved noget så gammeldags som publicisme og public service. De pressede medier er institutioner, der har som sit primære formål at oplyse, dele viden og understøtte debat. Gerne på en underholdende måde, men ikke med bagtanke om at sælge varer eller overbevise. Det er disse værdier, som den teknologiske udvikling har sat under pres. Men medierne er ikke de eneste public service-agenter i det danske samfund, og hjælpen er på vej.
Nationalmuseet bygger mediehus
I maj 2018 meddelte 15 museer under Foreningen af Specialmuseer, at de overvejer at byde på de nye radio- og tv-kanaler med fokus på kultur og folkeoplysning, som Kulturministeriet snart sender i udbud som følge af det seneste medieforlig. På Nationalmuseet bakker vi op om initiativet, for selvom det kan se ud som en omvej at søsætte en ’gammeldags’ flow-kanal, kan det meget vel være en rigtig vej til at nå målet om at skabe et helt nyt medie med fokus på kultur.
Sideløbende er vi selv i gang med at lægge de første sten i fundamentet til det, vi kalder Nationalmuseets Mediehus. Og før nogen får den tanke galt i halsen, må vi skynde os at tilføje, at vi selvfølgelig stadig skal være et godt gammeldags museum med fysiske genstande og tid til fordybelse. Det vil altid være mødet med den autentiske, fysiske genstand, der gør museumsoplevelsen unik og umulig at kopiere. Men hidtil er vi primært udkommet i ét format, nemlig udstillinger. En formidlingsform, som er både dyr, tidskrævende og relativt statisk i sin form.
I fremtiden vil vi gradvist udvide vores formidlingsmæssige værktøjskasse med film, podcasts, webjournalistik, foredrag og meget andet. Eksempelvis tog vi sidste år hul på ’De Ultimative Spørgsmål’, som både blev til podcast, livesending og foredragsaftener for hundredevis af tilhørere. Teknisk set kommer vi næppe til at opfinde dybe tallerkener og meget vil være prøvet før af os selv og andre museer, men vi vil udvide menukortet og skrue op for serveringerne. Ikke bare fordi vi kan, men fordi vi føler os forpligtede til at afsøge nye veje ud til befolkningen. Også til dem, der ikke normalt besøger et fysisk museum.
t;
Video fra sidste omgang af 'De Ultimative Spørgsmål' på Nationalmuseet med deltagelse af Knud Romer, Anja C. Andersen og Carsten Jensen.
Det handler også om i dag og i morgen
Som alle andre museer er Nationalmuseet et sted, der strutter af gode historier. Om dronninger og konger, bønder og vikinger. Om skabelsen af en nation bygget på bacon, bajere og insulin. De historier skal vi skære i mundrette bidder og fortælle på nye, overraskende måder. Men vi vil ikke kun kigge tilbage. Vi mener nemlig, at Nationalmuseet skal være et sted, hvor vi både belyser fortiden og griber fat i aktuelle tendenser for at forstå vores nutid. Og hvor vi diskuterer fremtiden, uden at diktere den. Det kan vi gøre uden at skele til andet end videnskab og fascinationskraft. Og med det store privilegium følger også en forpligtelse til at gøre alt hvad vi kan, for at være relevante for flest mulige.
For hvad vil det egentlig sige, at være Nationalmuseum, hvis ikke netop det at være en kilde til samfundets selvrefleksion, en kilde til personlig rygrad og åbent udsyn til andre verdener? Et rum for dannelse, hvis vi skal blive meget højtflyvende. Og selvom vi gerne så hele landet befolket af umætteligt sultne museumsgængere, må selv museumsfolk erkende, at fortællinger i lyd og billeder har fortjent sit publikum. Som mediehus betragtet har et museum desuden det åbenlyse fordel, at vores formidling kan støttes af egen videnskab og forskning. Så det er på tide at vænne sig til tanken.
Podcast fra Nationalmuseet: Museernes rolle i samfundet debatteres af Christian Gether, direktør på Arken og Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.
Ud i hele landet
Men hvor vi er rige på ideer og gode historier, og ikke mindst på hamrende dygtige eksperter og forskere, der forstår at formidle deres fag på fascinerende måder, er vi fattige på egne midler til at realisere visionerne for vores mediehus på egen hånd. Derfor vil vi i den kommende tid række ud til både fonde, sponsorer, kolleger og samarbejdspartnere i håbet om hjælp til at sætte fjernsyn på vores museum. Vores bedste argument for at stikke hatten frem er, at det handler om fortiden, nutiden og vores fælles fremtid – hvad kunne egentlig være vigtigere?
Vi lover til gengæld, at Nationalmuseets mediehus får en åben svingdør, hvor museumskolleger fra hele landet kan bidrage med ideer og råmateriale, og hvor produkterne kan flyde ud og nå sit publikum på andre platforme end vores egne. Vi lover også, at mediehuset ikke kommer til at gro fast i København, men triller på hjul rundt i alle afkroge af landet.
På den måde kommer mediehuset forhåbentlig til at udgøre et lille bidrag til opretholdelsen af et uafhængigt og varieret medieudbud herhjemme og samtidig understøtte Nationalmuseets rolle som hovedmuseum for de kulturhistoriske museer i Danmark.
Indlægget har været bragt af Borsen.dk den 27. januar 2019 og på natmus.dk den 28. januar. Jacob Frische er leder af kommunikation på Nationalmuseet og tidligere journalist og studievært på DR2. Rane Willerslev er direktør på Nationalmuseet.
Omtale i andre medier:
Altinget: Rane Willerslev om nyt medieeventyr: Linse Kessler har vist vejen
Berlingske: Nu skal Nationalmuseet også være et mediehus
DR: Nationalmuseet tager kampen op mod HBO Nordic: Vil lave dramaserier som 'Vikings'
TV2: Nationalmuseet vil lave dramaserier og børne-tv
Politiken: Rane Willerslev vil producere 'Vikings' i stedet for HBO