Udfører en søgningSøg
17. december 2019

Ny udstilling: "En skat til Danmark"

Fra 27. januar til 2. marts kan du følge tilblivelsen af Nationalmuseets nye udstilling ”En skat til Danmark” på TV2. Danskere er mødt op på museet med en personlig ting og har fortalt deres historie til tre af museets eksperter.

I udsendelserne udvælger museets ekspertpanel 80 genstande, som er vidnesbyrd fra historiske begivenheder, der rystede os, samlede os og splittede os de sidste 100 år. 

De udvalgte ting indgår i udstillingen ”En skat til Danmark”, som kan opleves fra 1. maj til 18. oktober 2020. 

I udstillingen kan man bl.a. se bilen, som Montgomery kørte i igennem Københavns gader i befrielsesdagene til hujende horder i 1945. Hjelmen fra brandmanden, som mistede livet i forsøget på at slukke ilden efter fyrværkeriulykken i Seest i 2004. Det brev, som en af de første Aids-patienter fik i 1985. Få hans historie om at vente på døden, indtil den dag en helt ny medicin forlængede livet og udviskede dødsdommen.

De genstande og mange flere er vidnesbyrd fra de sidste 100 år af vores danmarkshistorie fortalt af danskerne selv.

Se også