Ny forskning: Nazismen og det tyske mindretal

Helt op til nutiden har det tyske mindretal i Sønderjylland følt sig uretfærdigt behandlet efter 2. Verdenskrig. Men en ny disputats af Henrik Skov Kristensen viser, at der ikke er grund til bitterhed.

De danske statsborgere, som udgør det tyske mindretal i Sønderjylland, har opfattet sig som uretfærdigt behandlet i kølvandet på 2. verdenskrig. Museumschef på Frøslevlejrens museum og nyudnævnt dr. Phil Henrik Skov Kristensen har succesfuldt forsvaret sin disputats. Her stiller han skarpt på det tyske mindretals manglende selvopgør.

”Hos det tyske mindretal opstod der hurtigt en fortælling om, at man var blevet forført af Hitler og i øvrigt blot havde gjort sin pligt. Og siden blev man så straffet af den danske stat i et uretfærdigt retsopgør”, udtaler Henrik Skov Kristensen til Syddansk Universitet.

De første hektiske måneder efter krigen var måske nok præget af en vis hævntørst, men statens langsigtede mål var at omvende og gøre de tidligere landssvigere til gode demokratiske medborgere. Men der er ikke noget der tyder på den store selvransagelse hos dem.

Martyrfortællingen kan Henrik Skov Kristensen dekonstruere. I Danmark anvendte man, som i Frankrig og Belgien, samme lovgivning til alle landets statsborgere. Den danske stat forholdt sig stort set passivt til mindretallets (manglende) bearbejdning af den nazistiske forhold. De vidtgående indgreb på sprog-, skole-, og kulturområdet man så i Frankrig og Belgien genfindes heller ikke i Danmark.

Op til og under 2. Verdenskrig overtog det tyske mindretal i Danmark frivilligt den nazistiske ideologi og meldte sig frivilligt under fanerne i modsætning til fx i Alsace-Lorraine og Eupen-Malmédy, hvor områderne reelt var indlemmede i Nazi-Tyskland, og bl.a. militærtjeneste var påtvunget.

”På den baggrund må det nationale retsopgør med det tyske mindretal i Danmark betragtes som moderat i europæisk sammenhæng”, siger Henrik Skov Kristensen.

Fårhusmentalitet

I sin disputats beskriver Henrik Skov Kristensen en særlig ’Fårhusmentalitet’, som dækker over mindretallets manglende refleksion over sin nazistiske fortid.

Den tyske Frøslevlejr blev omdøbt til Fårhuslejren under retsopgøret. Fra 1945 til 1949 husede Fårhuslejren danske landssvigere, og en stor del af de indsatte kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland.  På grund af deres solidarisering med den tyske besættelsesmagt blev de hårdt ramt under det danske retsopgør.

<iframe src="//datawrapper.dwcdn.net/DpwzX/1/" width="600" height="456" frameborder="0" scrolling="no"></iframe>

Kaotiske forhold herskede i Fårhuslejren i de første måneder efter krigen. Lejren var ledet af danske modstandsfolk, og der var tilfælde af vold mod fangerne. I august 1945 overtog Kriminalforsorgen ledelsen, og nu skulle der afsones efter statens regulativer.

Alligevel har de første måneder tegnet et samlet billede af, hvordan de indsatte blev behandlet, men det er ikke dækkende for hele perioden.

”Fårhuslejren blev selve symbolet på det, som de tysksindede sønderjyder betragtede som et uretfærdigt retsopgør – et opgør, hvor sindelag og etnicitet efter deres mening blev straffet,” slutter Henrik Skov Kristensen.

I alt blev cirka 3.500 tysksindede danskere interneret i Fårhuslejren, og omkring 3.000 fik en dom.

Henrik Skov Kristensen forsvarede succesfuldt sin disputats den 22. marts i Sønderborg og kan nu fortjent smykke sig med titlen dr. Phil.

Læs mere

Læs mere om Henrik Skov Kristensens disputats på Frøslevlejrens Museums hjemmeside

Læs mere om lejrens historie

Find dr. Phil og museumschef Henrik Skov Kristensen på Kulturministeriets forskningsportal