Nationalmuseets radioprogrammer vil ændre dit syn på nutiden

”Vores nyhedsfeeds er i disse år fyldt med epidemi, klimaændringer, oprør og global ulighed. Vi tror, det er en helt særlig situation på jorden lige nu. At alting sker for første gang – og kun for os. Men det gør det ikke. Alt er sket før, i en anden sammenhæng. Og derfor kan vi finde både gode og virkelig dårlige svar på nutidens spørgsmål – i et sted man kalder fortiden.”

Nogenlunde sådan kommer det til at lyde i Nationalmuseets radioprogram ’Live fra fortiden’, der snart vil kunne høres mandage kl. 18:06-19:00 på Radio LOUD og podcastes på museets digitale kanal ’Vores Tid’. Programmet er tilpasset LOUDs målgruppe på 15-32 år og forsøger at gøre fortiden både levende og relevant i forhold til de udfordringer, vi står med lige nu.

”Med ’Live fra fortiden’ vil vi vise, at fortiden ikke bare er en fjern størrelse, man kan smile eller gabe over. Fortiden kan faktisk bruges som en optik, vi kan se vores nutid og fremtid igennem. Vi siger lidt kækt, at ’alt er sket før’. Så hvorfor står vi stadig med nogle af de samme problemer? Og hvad kan vi lære af fortidens løsninger? Det er de vigtigste spørgsmål i vores program,” siger Nanna Winther, der er vært på ’Live fra fortiden’.

Nanna Winther har en bachelorgrad i arkæologi og har tidligere været vært på Radio 24syv. Hun har også bl.a. produceret podcastserierne ’Tilbage til fremtiden’ for Nationalmuseet & Heartbeats og ’Apokalypsens Piger’ for Talk Town.

Flere podcastserier på vej

’Live fra fortiden’ får følgeskab af en række podcastserier, som alle skal forsøge at gøre os klogere på nutiden, med udgangspunkt i kulturhistorien.

’Forfængelighedens århundrede’ dykker ned i 1700-tallet og viser hvordan datidens afsindige kropsidealer, omgangsformer og fokus på at opretholde facader har klare paralleller til nutidens præsentationskultur og identitetsskabelse på de sociale medier. Initiativtageren til programmet er historiestuderende Olivia Friis Uhrbrand, der midt i en Instagram-fokuseret ungdomstilværelse skrev bachelorprojekt om 1700-tallets kropsidealer.

’Den yderste grænse’ handler om mennesker, der overskrider fysiske og psykiske grænser for videnskaben eller for berømmelse. Programmet fortæller de mest dramatiske kapitler i dansk ekspeditionshistorie sammen med nulevende eventyrere, der har prøvet de samme strabadser på egen krop.

’KoreaKontoret’ er en overdosis af tegneserier, spil, cosplay og K-pop fra Fjernøsten. En rendyrket fanzone for asiatisk populærkultur, som i disse år indtager Danmark og vesten ligesom amerikansk kultur gjorde i forrige århundrede. Programmet bestyres af Nationalmuseets Asien-ekspert Martin Petersen, der allerede som udvekslingsstudent tabte hjertet til Korea efter adskillige nederlag i noraebang (koreansk karaoke).

I ’Sexhundrede-tallet’ fortæller vi seksualitetens kulturhistorie med udgangspunkt i nutidens seksuelle temaer såsom kønsidentitet, eksperimenter, prævention, kønssygdomme og skam. Sex har skabt storhed og undergang, og kulturhistorien er fyldt med saftige intriger og forunderlige apparater, der har virket i seksualitetens tjeneste.

’Skelettet fra Fall River’ er en arkæologisk ’true crime’-podcast om et mystisk skelet, der blev fundet i en sandbanke i Fall River, Massachusetts i 1832. Skelettet sad på hug og var iført en brynje af bronze. Men hvem var den brynjeklædte? En tidlig indvandrer fra Asien, en føniker, en indianer eller måske en viking, der rejste fra Grønland og fandt det sagnomspundne Vinland? Kort efter nedbrændte det lokale museum, og gravfundet gik tabt – troede man. Men sporene fører til Danmark, hvor brynjen og – måske – skelettet befinder sig.

’Rustur/retur’ bliver en rejse i rusens kulturhistorie. På tværs af tider og kulturer har mennesker beruset sig for at slippe bekymringer, opnå større selvindsigt eller skabe kontakt til åndernes verden. Rusens kulturhistorie er derfor menneskets kulturhistorie på godt og ondt. Ja faktisk tyder forskning på, at mange dyr også beruser sig. Programmet tilrettelægges af Caspar Jexlev, der er historiker og tidligere museumsinspektør på Krigsmuseet. Caspar har desuden produceret radioprogrammer for DRs P1.

Coronakrisen udsætter premiere

Radio LOUD går i luften første gang d. 1. april 2020. Som følge af den aktuelle coronavirus-situation er hovedparten af Nationalmuseets medarbejdere imidlertid henvist til at arbejde hjemmefra. Det betyder desværre, at premieren for ’Live fra fortiden’ må udskydes, til situationen er normaliseret. De øvrige podcastserier bliver også forsinkede som følge af Coronakrisen.

Nationalmuseets bidrag til LOUD omfatter ca. 1 procent af sendefladen

I henhold til aftalen med Radio LOUD skal Nationalmuseet bidrage med programindhold i størrelsesordenen 1-2 sendetimer hver uge, svarende til ca. 1 procent af sendefladen. Konkret udmøntes dette i et ugentligt 1-times program samt et antal kortere programserier fordelt over året. Desuden er det aftalt, at der i den 4-årige sendeperiode skal gennemføres mindst ét samskabelsesprojekt, der undervejs resulterer i både radioindhold og udstillingsaktivitet.

Programmerne, der produceres under samarbejdet med Radio LOUD, vil blive betalt af radioens årlige samlede bevilling på 65 mio. kr. Økonomien i samarbejdet vil størrelsesmæssigt afspejle, at Nationalmuseets programmer forventes at fylde ca. 1 procent af sendefladen. Foreløbig er der for det ugentlige 1-times program aftalt en årlig betaling på 400.000 kr. Nationalmuseet har hverken økonomisk gevinst eller udgift som følge af dette samarbejde, da hele indtægten anvendes til programproduktion til Radio LOUD. Nationalmuseet har ingen andre økonomiske mellemværender med Radio LOUD.

Baggrund om Nationalmuseets mediehus ’Vores Tid’

Nationalmuseets formål er at gøre os alle klogere på nutiden – med udgangspunkt i kulturhistorien.

”Traditionelt har vi formidlet gennem udstillinger og museumsaktiviteter. Men Nationalmuseet vil være museum for alle danskere, som finansierer museet over skatten. Derfor har vi en forpligtelse til at række ud, også til dem, der typisk ikke kommer på en af vores fysiske adresser,” siger Jacob Frische, der er chef for Nationalmuseets Mediehus.

Det er på denne baggrund, at Nationalmuseet er i gang med at opbygge mediehuset ’Vores Tid’. Her vil museet udvide formidlingen til også at omfatte eksempelvis tv, radio (podcasts) og webjournalistik.

”Det handler ikke om at markedsføre vores udstillinger, men om at supplere museets øvrige formidling ved at gribe ned i den kolossale mængde viden og forskning, som organisationen skaber. Med ’Vores Tid’ og partnerskabet med Radio LOUD får Nationalmuseet bedre muligheder for at leve op til vores mål om at fortælle historien i nutid og gøre den relevant for alle,” siger Jacob Frische.

Planerne om at skabe mediehuset ’Vores Tid’ ligger i forlængelse af mange års arbejde med at stille Nationalmuseets viden og samlinger digitalt til rådighed for danskerne, blandt andet på hjemmesiden natmus.dk og i databasen ’samlinger online’, som pt. indeholder over 500.000 billeder og årligt benyttes af 60.000 brugere.

For mere information, kontakt: Jacob Frische, chef for Nationalmuseets Mediehus ’Vores Tid’. Tlf. 41 20 60 18, mail: jfr@natmus.dk eller besøg natmus.dk/vorestid