Udfører en søgningSøg
13. marts 2019

Nationalmuseet fastholder: Egtvedpigen kom langvejs fra

Et nyt studie gennemført af Erik Thomsen og Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet har draget Nationalmuseets forskning om Egtvedpigens oprindelse i tvivl. Forfatterne har foretaget målinger af strontium i vandprøver fra ikke-landbrugsudnyttede områder omkring Egtved og Skrydstrup, og har der fundet høje isotopsammensætninger, der ligner Egtvedpigens.

På de landbrugsudnyttede arealer har forskerne fundet lavere isotopsammensætninger i vandprøverne. Forfatterne konkluderer, at kalkgødning fra landbruget har sænket isotopsammensætningen.

På den baggrund konkluderer forskerne, at de referencekort, der anvendes i mobilitetsstudier af forhistoriske mennesker som Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, ikke er brugbare.

Med andre ord hævder de, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden ikke nødvendigvis er kommet langvejs fra, da isotopsammensætningen, især i Vestjylland, kunne have været højere i bronzealderen.

Tre gode grunde til at fastholde, at Egtvedpigen ikke var lokal

1. Inddragelsen af landbrugseffekter fra kalkning er ikke nyt

2. De nye målinger har for lave strontium-koncentrationer til at påvirke værdierne i et menneske

3. Gødning ser ikke ud til at påvirke strontium i vandmiljøet i stort omfang

Læs mere her

Mobilitetsforskning bygger på regionale forskelle i balancen mellem strontiumkoncentrationen og strontiumisotopsammensætningen i miljøet. Disse parametre bruges som geografiske referencekort, som forhistoriske menneskers isotopsammensætning kan sammenlignes med. På den måde kan man belyse, hvor de forhistoriske mennesker har befundet sig gennem livet.

 

<iframe src="//datawrapper.dwcdn.net/RAyAo/5/" width="820" height="461" frameborder="0" scrolling="no"></iframe>
Kort: Egtvedpigens (1921) og Skrydstrupkvindens (1935) fundsteder

 

Nationalmuseets tidligere konklusioner er baseret på videnskabeligt arbejde udført af blandt andre professor i geologi og geokemi ved Københavns Universitet, Robert Frei, og professor i arkæometri ved Nationalmuseet, Karin Frei.

”Det nye studie rykker ikke ved vores tolkning af Egtvedpigens og Skrydstrupkvindens mobilitet i bronzealderen. Vi mener ikke, at vores kollegers data kan bruges direkte i mobilitetsforskning. Deres fortolkning er forsimplet,” siger Karin Frei.

”Forskerne har målt strontiumisotopsammensætninger i vandprøver fra områder omkring Egtved og Skrydstrup, som svarer til vores målinger i Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden, men koncentrationerne i disse vandprøver er for lave til at være biologisk relevante for mennesker. Derfor rykker målingerne ikke ved vores tolkning af de to kvinders mobilitet,” tilføjer Karin Frei.

"Vi mener ikke, at vores kollegers data kan bruges direkte i mobilitetsforskning. Deres fortolkning er forsimplet."
Professor Karin Frei, Nationalmuseet

”En påstand fra studiet er, at den kalk, man i moderne tid har spredt ud på markerne, skulle have påvirket de målinger, vi har brugt som referencemateriale i studiet af bronzealderkvindernes mobilitet. Hvis store mængder kalkgødning ender i vandmiljøet, så skulle det afspejles i strontiumkoncentrationen. Men det ser ikke ud til at være tilfældet, viser et studie fra 2015 fra Aarhus Universitet. Her blev der analyseret ca. 150 vandprøver, og på trods af 100 års gødskning ser strontiumindholdet i grundvandet ikke ud til at være påvirket. Strontiumforholdene i grundvandet afspejler derimod jordens naturlige kalkindhold,” siger Robert Frei.

”Det er ikke nyt i mobilitetsstudier at være opmærksom på gødningens potentielle effekt på strontiumisotopsammensætningen i miljøet. Vi har arbejdet med emnet igennem flere år. Eksempelvis i et stort internationalt projekt, der snart publiceres, hvor 1200 jordprøver fra hele Europa viser, at der ikke er statistisk forskel på strontiumisotopforholdet i landbrugsjord og ikke-landbrugsjord,” tilføjer Robert Frei.

Samlet set er der intet i det nye studie, der rykker ved Nationalmuseets tolkning: At de to kvinder fra bronzealderen kom langvejs fra. Hertil kommer, at også andre nyere europæiske studier, blandt andet baseret på DNA- og strontiumforskning, vidner om en høj grad af mobilitet i bronzealderen.

 

Læs mere

Læs mere om forskningsprojekterne Tales of Bronze Age Women/Tales of Bronze Age People

Læs mere om Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden på Nationalmuseets website

Læs studiet om tolkningen af Egtvedpigens oprindelse i Science Reports: Tracing the dynamic life story of a Bronze Age Female by Karin Margarita Frei, Ulla Mannering, Kristian Kristiansen, Morten E. Allentoft, Andrew S. Wilson, Irene Skals, Silvana Tridico, Marie Louise Nosch, Eske Willerslev, Leon Clarke & Robert Frei , publiceret 21. maj 2015.

Læs det nypublicerede studie: Agricultural lime disturbs natural strontium isotope variations: Implications for provenance and migration studies af Erik Thomsen, Rasmus Andreasen i Science Advances, publiceret 13. marts 2019.

Se også