Nationalmuseet donerer sjælden fjerkappe til Brasilien

I mere end 300 år har en yderst sjælden brasiliansk fjerkappe af røde ibisfjer befundet sig i København, hvor den indgik i Kongens Kunstkammer, der udgør grundstenen i Nationalmuseets samling.

På verdensplan findes blot 11 såkaldte Tupinambá-fjerkapper, som alle befinder sig på europæiske museer, og fjerkappen i København er blandt de bedst bevarede. Fem af fjerkapperne er i Nationalmuseets samling i Danmark.

Tupinambá-folket var blandt de første indfødte folk, som europæerne stødte på ved ankomsten til Brasiliens østkyst. De nulevende tupinambáer udtrykker glæde ved at deres ceremonielle fjerdragt nu kommer tilbage til Brasilien, hvor den på det nationale museum vil indgå i den nationale historiefortælling.

Anmodningen om fjerkappen fra både Tupinambá-ledere og Museu Nacional i Rio de Janeiro ender som en donation fra det danske nationalmuseum til det brasilianske nationalmuseum – efter en frugtbar dialog mellem alle parter.

Den ikoniske fjerkappe overdrages permanent til Brasiliens nationalmuseum – Museu Nacional – i Rio de Janeiro som et ”væsentligt og enestående bidrag” fra dansk side til genopbygningen af det brasilianske museum, der mistede sin samling i en altødelæggende brand i 2018.

”Kulturarven spiller en afgørende rolle i nationers fortællinger om dem selv og befolkningers selvforståelse. Sådan er det i hele verden, og derfor er det vigtigt for os at være med til at bygge det brasilianske Nationalmuseum op igen efter den altødelæggende brand for nogle år siden”, siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet i Danmark.

"Donationen af denne meget vigtige brasilianske kulturgenstand, som har så stor betydning for så mange mennesker, er indtil videre det mest betydningsfulde bidrag til den nye udstilling på Brasiliens første museum. Vi vil ære og værdsætte den og gøre den tilgængelig for de indfødte folk”, siger Alexander Kellner, direktør på Museu Nacional/UFRJ.

“Dette historiske samarbejde mellem de to nationalmuseer er også en milepæl i Brasiliens og Danmarks kultursamarbejde. Det har været et privilegium for mig at støtte et så betydningsfuldt fælles initiativ med en enorm positiv indvirkning på Brasiliens kollektive hukommelse og vores indfødte folks tradition”, siger Rodrigo de Azeredo Santos, der er Brasiliens ambassadør i Danmark.

Efter at have modtaget brevet fra Rane Willerslev, direktør for Danmarks Nationalmuseum, sagde Tupinambá-leder Babau: ”For os betyder donationen af ​​Tupinambá-kappen, at en forfader vender tilbage! Det er også et udødeligt håb, der vender tilbage: et konkret svar til dem, der tror på deres folks styrke og fortsætter med at kæmpe for deres kultur, hemmeligheder og religion. Vi fortsætter med at skabe andre kapper. Men nu, ved en generøs donation, vil vores største relikvie vende tilbage til Brasilien! Fuglen, der symboliserer denne kappe, ibis, som ikke længere findes i vores region, fødes og bliver grå. Når de spiser krabber, bliver deres fjer røde. Det er et tegn på den transformation, der sker i alt, mennesker og deres kultur. Tusind tak til Nationalmuseerne i Brasilien og Danmark for at give os lov til at høre vores forfædres hellige ord igen. Kappen er tilbage!”

Museu Nacional er ved at genopbygge etnografiske arkiver og fysiske samlinger i tæt samarbejde med indfødte befolkningsgrupper i landet og med museer uden for Brasilien. Nationalmuseet i Danmark og en række europæiske museer støtter allerede genopbygningen ved at skabe digitale kataloger, som tilgængeliggør brasilianske genstande og arkivmateriale, der befinder sig på europæiske museer.

Sideløbende med donationen er de to museer ved at indgå en samarbejdsaftale, der sigter mod udvikling af fælles forsknings- og formidlingsprojekter, herunder digitalisering af Nationalmuseets brasilianske samlinger.

Tupinambá arv

Da portugiserne ankom til det østlige Brasilien i 1500, var det tupi-talende folk, heriblandt tupinambáer, de mødte. Mødet med europæerne og deres sygdomme i 1500-tallet var et hårdt slag for Tupinambá-folket og medførte en stor en tilbagegang i befolkningstallet.

I 2001 blev Tupinambá-befolkningen anerkendt som indfødt folk i Brasilien under betegnelsen Tupinambá de Olivença. Befolkningen bor i det sydlige Bahia og tæller sandsynligvis i dag omkring 4600 personer fordelt på en række landsbyer.

Kappen blev i datiden anvendt i særligt betydningsfulde religiøse ritualer og andre ceremonielle sammenhænge, som også kendes fra samtidige skriftlige kilder, kobberstik og træsnit. Den repræsenterer nogle lange historiske linjer i Tupinambá-befolkningens materielle kultur og håndværkstraditioner og har selv i dag en uomgængelig stor historisk, kulturel og spirituel betydning for deres identitet.

Kappen er også en væsentlig kilde til udforskningen af brasiliansk historie.

”Fjerkappen har haft en fremtrædende plads i vores udstilling, men har dog en langt større betydning for den brasilianske befolkning, både som symbol, materiel kulturarv og som kilde til historiske, brasilianske forhold. Ved at gøre den tilgængelig i Brasilien, kan den komme til glæde og gavn for det indfødte folk, der har historisk og kulturel tilknytning til den,” siger forskningschef Christian Sune Pedersen.

Kappen vil inden overdragelsen til Brasilien blive fotodokumenteret, og der vil blive foretaget naturvidenskabelige prøver, så fremtidig forskning vil kunne fastslå kappens alder, nærmere proveniens og materialesammensætning. I Nationalmuseets udstilling vil den erstattes af en eller flere samtidige brasilianske fjerkapper, der i øjeblikket befinder sig på magasin.

Museu Nacional vil sikre optimale udstillings- og bevaringsforhold for kappen, så der fortsat kan forskes i den, og desuden gøre den tilgængelig for Tupinambá-befolkningen og det brasilianske folk.