Kirker rige på kunstskatte - og gode historier

Ny udgivelse i Danmarks Kirker beskriver fire kirker i det gamle Vejle Amt. Blandt andre Engum Kirke, der trækker tråde til historien om Maren Loss, som gik fra hønsepige til herskab og satte kirken i stand i bedste, nyrige rokoko-stil. 

Nyeste udgivelse i Nationalmuseets store bogværk Danmarks Kirker er netop udkommet og beskriver fire kirker i det tidligere Vejle Amt, nemlig Hedensted, Store Dalby, Daugård og Engum Kirke, som alle ligger nordøst for Vejle. 

De østjyske kirker har det til fælles, at de er bygget i en periode og et område, der har været præget af rigdom, fortæller Ebbe Nyborg, som er redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet: 

- Kirkerne er simpelthen udtryk for rigtig østjysk velstand. Vi er i Østjylland, hvor jorden er fed, og kirkerne er rige med statelig arkitektur og fine kunstskatte fra alle perioder. Her har de store herregårde virkelig gjort sig gældende, siger han. 

Trend fra Rhinlandet
Ebbe Nyborg fremhæver blandt andet de fine billedkvadre på Hedensted Kirke, som er bygget i granit omkring 1175. 

- Et parti af kirkens mur er smykket af to billedkvadre i form af løver, der stikker hovedet frem som værnere af apsis, højalterets plads. Indenfor over alteret er Kristus malet storslået med Peter og Paulus ved siderne, så på den måde spiller det indvendige og udvendige sammen, siger Ebbe Nyborg. 

Daugård Kirke er ligesom de fleste kirker på egnen bygget af frådsten, som er en porøs kalksten, man ikke kunne hugge relieffer i. Men til gengæld kunne man lave en anden slags dekoration: 

- På Daugård Kirke har man muret sådan nogle fine friser på væggene inspireret af Ribe Domkirke, som igen var inspireret af kirker nede i Rhinlandet. Det var simpelthen de fineste, nyeste kunstformer, og det er forbløffende, hvor hurtigt den her trend, som det jo er, spredte sig fra Tyskland og helt til Daugård, siger Ebbe Nyborg. 

I mødding til livet

Den største af de fire kirker i den nye udgivelse er Engums, som har været ejet og indrettet af Tirsbæk Hovedgårds ejere i umindelige år. Især ét - endda temmelig utraditionelt - herregårdspar har sat sit aftryk på kirken. De hed Maren Loss og Jørgen Hvass, og deres historie fortæller både, hvordan herregårdene kunne gøre sig gældende i de østjyske kirker, og hvordan man med lidt held og en pæn figur kunne gå fra hønsepige til herskab. 

Midt i 1700-tallet var ejeren af Tirsbæk Hovedgård og dermed også Engum Kirke en ældre mand ved navn Niels Linde. Han havde en hønsepige på godset: Maren Loss. 

- Maren Loss var en af de piger i tiden, der brugte sit talent og sine ynder til at kæmpe sig frem i verden med. Så i løbet af kort tid avancerede hun til husholderske for Niels Linde, hvilket vakte almindelig forargelse. Og da Niels Linde døde i 1746, havde Maren Loss også fordrejet hovedet på hans søn Jørgen, som eftersigende var så fjoget, at han kunne gå ud i en mødding til livet under at opdage det, siger Ebbe Nyborg. 

”Rosset” overtager herresædet

Nu ville Jørgen giftes med Maren, og dét gjorde hans familie blev rasende. Faktisk endte det med en retssag i Aarhus, hvor dommen blev, at Jørgen ikke måtte gifte sig med den berygtede Maren. Men da hun sværgede ved sin dyd, at hun var en ordentlig kvinde, blev de alligevel gift. Så Maren flyttede ind på godset og med hende fulgte en masse ”ros”, for hun holdt fester og gæstebud, så Jørgen måtte flytte til en nabogård. 

- Jørgen døde i en ung alder, og da sørgeåret var slut, giftede Maren Loss sig med godsets ridefoged Jørgen Hvass, som også må have hørt til festvennerne. For at demonstrere deres gudstro og overflod var en af parrets første gerninger at nyindrette Engum Kirke i tidens rokokostil med nyoppudset altertavle og prædikestol og stolestader med opbyggelige malerier på. Kronen på værket var noget så sjældent som et orgel, en stor lysekrone og en ophøjet loge til parret selv, så de kunne se ned på menigheden, og den op på dem, siger Ebbe Nyborg. 

Og sådan endte hønsepigen som herskab komplet med egen kirke, der var indrettet som en balsal. Den detaljerede historie om Maren Loss er dog ikke at finde i selve udgivelsen, som fokuserer på

selve kirken, dens bygning, inventar og gravminder, understreger Ebbe Nyborg og fortæller, at Danmarks Kirker nu er ved at være ude af Østjylland for denne gang og i stedet arbejder sig ind i karrigere, midtjyske egne – hvor kirkerne dog også har masser at byde på. 

Fakta: Danmarks Kirkers udgivelse om fire kirker i Vejle Amt

• Danmarks Kirkers udgivelse om kirker i Vejle er udsendt af Nationalmuseet med støtte fra Kulturministeriet, Kirkeministeriet, Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.Bogen beskriver fire kirker i det gamle Vejle Amt: Hedensted, Store Dalby, Daugård og Engum.
• Bogen kan købes på Nationalmuseets Museumsbutiks hjemmeside eller på Syddansk Universitetsforlag. Du kan også bede din lokale boghandler om at bestille et eksemplar til dig. 

Fakta: Danmarks Kirker

• Danmarks Kirker er Nationalmuseets store grundlæggende værk om de danske kirker. Sidste år havde bogværket 80 års jubilæum: Første bind udkom nemlig i 1933. Siden dengang er kirkerne i Østdanmark og i store dele af Jylland og Fyn blevet beskrevet.
• I september 2013 blev alle udgivelser tilgængelige online. Digitaliseringen giver mulighed for, at du kan læse om samtlige cirka 1550 kirker, kirkesale, kapeller og kirkegårde, som indtil nu er blevet beskrevet i Danmarks Kirker.
• For tiden udgiver Danmarks Kirker bøger om kirkerne i de gamle amter Vejle, Ringkøbing, Svendborg og Odense.