En ravhilsen fra stenalderen
Et
exceptionelt danefæfund fra Køge Bugt begejstrer museumsinspektører fra Nationalmuseet
og Vikingeskibsmuseet.
Den velbevarede 8.000 år gamle ravamulet yder en spændende indsigt i
stenalderbefolkningens forestillingsverden.
Danefæ fundet i havet er sjældne – og af gode grunde.
Ravamuletten, der for nylig er pumpet op fra havbunden, har ligget
tildækket på 5-10 meters dybde i de sidste mange tusinde år, efter den sidste
istid blev rundet af med hastigt stigende vandstande, der opslugte mange
bopladser og potentielle danefæ.
Det
7,9 centimeter lange og 5,2 centimeter brede ravsmykke
fylder godt i en håndflade. Rav er et materiale, der har været mange år
undervejs – mindst 40 millioner år, faktisk, og det gør det svært at
aldersbestemme i forhold til relevante bebyggelser. Nationalmuseets
danefæinspektør Peter Vang Petersen fortæller:
-
Rav er skrøbeligt og klarer forandringer anderledes end eksempelvis en
forarbejdet økse. Det bliver let ødelagt af vejr og bid, slidt rundt og glat af
vand, eller omformet i andres hænder til at forestille noget andet,
end
det oprindeligt var.
-
For at tidsbestemme det ser vi på, hvordan
ravsmykket er blevet forarbejdet og sammenligner det med fund fra daterede
bopladser. Dette smykke er eksempelvis blevet omhyggeligt indgraveret,
fortæller Peter Vang Petersen og lader fingrene glide langs de små, mørke og
regelmæssige borehuller.
-
Prikkerne er en anelse mørkere end det omgivende ravmateriale, så man har brugt
farvestof til at få prikkerne til at træde tydeligere frem. Det er en stil, som
passer på kongemosekulturen, en sydskandinavisk livsform fra den mellemste
jægerstenalder for cirka 8.000 år siden.
Alt godt fra havet
Udtrykket
”alt godt fra havet” må ses i et nyt lys, da man i de senere år har gjort mange
opsigtsvækkende ”vandige” fund: Rester fra et vikingeskib, 10.000 år gamle
fiskenet, porcelæns- og lerkrukker og udskårne smykker af blandt andet rav er
dukket frem af den danske havbund.
Vikingeskibsmuseet
i Roskilde forvalter på vegne af Nationalmuseet det marinarkæologiske ansvar i
farvandet øst for Storebælt. Museumsinspektør Jørgen Dencker forklarer, hvordan
”havfundene” dukker op:
-
Når der pumpes sand, grus og sten op fra havbunden, kommer der som regel
ravstykker og andre oldtidslevn med op, da store dele af Køge Bugt var tørt
land med vandløb, søer og kystlinjer, hvor stenalderbefolkningen bosatte sig. Mange
af oldtidslevningerne bliver desværre ikke videresendt til os, og det er jo
rigtig ærgerligt, da vi på den vis går glip af mange potentielle havfundne
danefæ som ravamuletten, fortæller Jørgen Dencker, og tilføjer:
- Vi håber, at den opmærksomhed, som
ravamuletten skaber, kan få folk til at indsende flere havfund.
Vandige danefæ
At
havet kan byde på alternative danefæ, der bare venter på at blive afdækket af
et par kyndige hænder, kan søpladsarbejderen Steffen Højer Christensen bevidne.
Han opdagede det gyldne smykke, da han med sin gummiged skulle sortere i en
10.000 tons bunke sten. Det er hans allerførste danefæfund, og med lidt
overvældelse beretter han:
-
Det var ret tydeligt at se, at ravstykket skilte sig ud – aftegningerne samt
størrelsen gjorde udslaget. En af mine venner var så overbevist om, at der var
noget specielt ved det, og sendte et billede af det videre til
Vikingeskibsmuseet, siger han og tilføjer:
- Vikingeskibsmuseet var så begejstret, at
museumsinspektør Jørgen Dencker kom hjem til mig for at hente ravstykket. Det
var ret fedt, fortæller Steffen Højer Christensen.
Ravhilsen fra en
stenalderpige
Og
hvilken funktion har ravamuletten så tjent dengang det meste af Skandinavien og
Østersøen var fastland, og man kunne spadsere næsten tørskoet til Sverige? Der
er ingen tvivl om, at nogen har båret amuletten, fortæller Peter Vang Petersen
fra Nationalmuseet:
-
For stenalderbefolkningen har den sikkert haft en slags beskyttende magi.
Stenalderfolk mente nemlig, at alt var besjælet – og især rav har manifesteret
sig som noget forunderligt for dem, da det kom fra havet og kunne
generere gnistrende statisk elektricitet ved polering.
-
Det er sandsynligt, at kvinder eller børn har båret den slags amuletter, da
ravets magi især var styrkende og helbredende. Kvinder havde en betydelig
risiko for at dø i barselsseng, og mange børn nåede ikke voksenalderen. Amuletten
har muligvis beskyttet mod onde øjne, der ville kvinderne eller børnene til
livs. Så på sin vis kan man sige, at amuletten er en velsignende ravhilsen fra en
stenalderpige.