Egtvedpigen var ikke fra Danmark

Egtvedpigen var ikke barnefødt i jyske Egtved. Analyser af isotopen strontium i pigens hår, tænder og negle viser, at hun blev født og voksede op mange hundrede kilometer fra det nuværende Danmark og Egtved. Hun er sandsynligvis født i Sydtyskland og kom til Egtved kort tid før sin død.

Egtvedpigen kom langvejs fra. Det viser undersøgelser af isotopen strontium i Egtvedpigens tænder. Det afslører, at hun blev født og voksede op uden for Danmarks nuværende grænser. Derudover viser strontiumisotopanalyser af Egtvedpigens hår og af en tommelfingernegl, at hun rejste frem og tilbage over store afstande i de sidste to år af sit liv.

Også ulden fra Egtvedpigens dragt; det tæppe hun fik over sig, og det okseskind hun hvilede på i kisten stammer fra et område uden for det nuværende Danmark. Kombinationen af de forskellige proveniensanalyser peger på, at Egtvedpigen, hendes dragt og okseskindet stammer fra Schwarzwald i Sydvesttyskland. Det samme gør de kremerede rester af et cirka seksårigt barn, der blev begravet sammen med hende. Det skete ifølge dateringen af pigens kiste en sommerdag år 1370 f.Kr. i den ældre bronzealder.

Det er Seniorforsker, Ph.d. Cand. Scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har analyseret Egtvedpigens strontiumisotopsignatur. Det er sket i samarbejde med professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Center for GeoGenetik begge ved Københavns Universitet. Projektet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, The ERC Agreement, Carlsbergfondet, Videnskabernes Selskab og L’Oréal Denmark-UNESCO- For Women in Science Award.

Resultaterne er netop offentliggjort i en onlineartikel i Nature-tidsskriftet: Scientific Reports.

Pigen kan følges måned for måned
Strontium er et sporgrundstof, som findes i jordskorpen, men forekomsten varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde. På den måde virker strontium lidt som en GPS. Ved at analysere strontiumisotoperne i de arkæologiske rester kan man bestemme, hvor i verden mennesker og dyr levede, fordi deres strontiumisotopsignatur vil afspejle den region, de levede i.

- Jeg har undersøgt strontiumisotoperne i emaljen i en af Egtvedpigens kindtænder, som var færdigdannet, allerede da hun var tre eller fire år gammel, og det viser, at hun blev født og levede sine første år i et område, som er geologisk ældre og anderledes end Jylland, siger Karin M. Frei.

Karin M. Frei har også kortlagt Egtveds pigens færden i de sidste to år af pigens liv ved at undersøge strontiumisotopsignaturerne i Egtvedpigens 23 centimeter lange hår.

Analysen afslører, at hun var på en lang rejse, som endte i Egtved, kort før hun døde, og det er første gang nogensinde, at forskere har kortlagt en så detaljeret rejseaktivitet for et forhistorisk menneske.

- Hvis vi ser på de sidste knap to år af pigens liv, så opholdt hun sig indtil 13 til 15 måneder før sin død i et område, hvis strontiumisotopsignatur ligner det område, hvor hun blev født. Derefter rejste hun til et sted, som meget vel kan være i Jylland. Efter 9-10 måneder rejste hun igen tilbage til området, hun kom fra og blev der i fire til seks måneder, inden hun rejste til Egtved. Hverken i Egtvedpigens hår eller i hende tommelfingernegl antyder strontiumisotopsignaturen, at hun vendte tilbage til de nordlige himmelstrøg før umiddelbart inden hun døde. Det tager knap en måned, inden man i et menneskes hår og negle kan se strontiumisotopsignaturen af opholdsstedet, og det betyder, at hun efter alt at dømme kom til ’Danmark’ og ’Egtved’ omkring en måneds tid, før hun døde, fortæller Karin M. Frei.

Schwarzwaldpigen
Hvis Egtvedpigen ikke er født i Jylland, hvor stammer hun så fra? Det har Karin M. Frei et godt bud på.

Meget tyder på, at hun kommer fra det sydvestlige Tyskland, nærmere bestemt Schwarzwald, som ligger 800 kilometer syd for Egtved.

Isoleret set viser Egtvedpigens strontiumisotopsignatur, at kan hun komme fra et sted i Sverige, Norge eller Vest- og Sydeuropa. Hun kunne i teorien også være fra Bornholm. Men når Karin M. Frei inddrager strontiumisotopsignaturen i Egtvedpigens klædedragt, kan hun indsnævre området forholdsvis nøjagtigt.

- Ulden i Egtvedpigens klædedragt stammer ikke fra Danmark, og samtidig varierer strontiumisotopværdierne i dragtens enkelte uldtråde meget. Det beviser, at ulden stammer fra får, der har græsset forskellige steder eller i et relativt stort område med en meget kompleks geologi, og præcis i Schwarzwald findes en lignende heterogen strontiumisotopsammensætning i undergrunden, siger Karin M. Frei.

Indgik i ægteskabsalliance
At Egtvedpigen med stor sandsynlighed stammer fra netop Schwarzwald overrasker ikke professor Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet, som gennem arkæologiske fund kan påvise meget tætte forbindelser mellem Danmark og Sydtyskland.

- Sydtyskland og Danmark var på det tidspunkt i Bronzealderen de to dominerende magtcentre i Vesteuropa, og de minder meget om egentlige kongedømmer. Vi kan se mange direkte forbindelser i det arkæologiske materiale mellem de to områder, og mit bud er, at Egtvedpigen var en sydtysk pige, som blev giftet bort til en magtfuld mand i Jylland for at besegle en alliance mellem to betydningsfulde slægter, siger Kristian Kristiansen.

I følge Kristian Kristiansen er Danmark rigt på rav, og man har fra Danmark handlet rav for bronze. Baltisk rav var i den mykenske kultur i Grækenland samt i Mellemøsten lige så eftertragtet som guld. Gennem mellemhandlere i Sydtyskland flød store mængder rav til Middelhavet, og store mængder bronze kom som betaling til Danmark. Bronze var i bronzealderen lige så værdifuldt et råstof, som olie er det i dag, og på den måde blev Danmark det rigeste område i Nordeuropa.

- Ravet var motoren i bronzealderens økonomi, og for at holde handelsruterne åbne og sikre sig, at varerne flød, indgik de magtfulde slægter alliancer, hvor stormændene giftede deres døtre ind i hinandens slægter og lod deres sønner og døtre opfostre hos hinanden for på den måde at garantere de indgåede aftaler, siger Kristian Kristiansen.

Lillebroren eller lillesøsteren døde
Dermed nærmer Kristian Kristiansen sig også forklaringen på, hvorfor Egtvedpigen, som den eneste person gravlagt i bronzealderen, er ledsaget af de kremerede knogler af et seksårigt barn.

Kristian Kristiansen forklarer, at barnet er for gammelt til at være pigens eget. Det kan derfor meget vel være pigens bror eller søster, som Egtvedpigen hentede til Danmark for at være fosterbarn hos pigens svigerfamilie, men undervejs gik barnet hen og døde.

Takket være Karin M. Freis strontiumisotopanalyser kan det slås fast, at barnet og Egtvedpigen kom fra samme område, og Kristian Kristiansen kan kortlægge begivenhederne forholdsvis præcist.

- Pigen forlod sit barndomshjem i Schwarzwald og rejste til Jylland for at blive gift med en lokal stormandssøn. Efter nogle måneder vendte hun tilbage for at hente sin lillebror eller lillesøster, som skulle i fosterpleje i Egtved. Undervejs blev barnet sygt og døde, og derfor brændte man liget, så det var lettere at transportere. Der er mærker i Egtvedpigens hår, som viser, at hun har lidt af sult under sin rejse, og det tyder derfor på, at hun også blev syg undervejs, og måske var hun det stadig, da hun ankom til Egtved, for hun døde kort tid efter og blev begravet sammen med sin bror eller søster, fortæller Kristian Kristiansen.

Han forklarer videre, at handelsruterne mellem Danmark og Sydtyskland var tætte, og det at rejse over store distancer var ikke fremmed for datidens mennesker. Der gik jævnligt karavaner i begge retninger, og takket være de indgåede alliancer fik de rejsende husly hos deres allierede.

- Vi skal forestille os en kosmopolitisk verden lig den, vi ser i vikingetiden, hvor ledende folk i Norden havde tætte forbindelser med magtfulde slægter langt herfra. Folk rejste over meget store afstande og udvekslede varer med folk i fjerne egne, siger Kristian Kristiansen.

En lang række andre danske grave fra bronzealderen indeholder ligeså velbevarede menneskerester som dem i Egtvedpigens grav. Nu planlægger Karin M. Frei og Kristian Kristiansen at undersøge deres strontiumisotopværdier.

Read English Press release

Fakta om Egtvedpigen:

• Egtvedpigen blev fundet og udgravet i Egtved i 1921. Gravhøjen, kaldet Storehøj, er i dag rekonstrueret, og der findes et lille museum helliget Egtvedpigen nær højen.
• Hun var mellem 16 og 18 år gammel, da hun døde. Hun blev lagt i en kiste fremstillet af en udhulet egestamme og begravet i en 4 meter høj og 22 meter stor gravhøj.
• Egekisten er årring-dateret til år 1370 f.Kr. Rester af en blomstrende røllike blev fundet i graven. Det tyder på, at hun døde og blev begravet om sommeren.
• Særlige bevaringsforhold i gravhøjen betyder, at Egtvedpigens hår, tænder og negle er bevaret sammen med hendes tøj, den kohud hun blev lagt på og det tæppe hun fik over sig samt de gravgaver af tekstil, træ og bark, hun fik med sig.
• De kremerede knogler af et barn i fem- seksårs alderen var samlet sammen i en lille tøjbylt og begravet sammen med Egtvedpigen.
• Egtvedpigen var klædt i et kort snoreskørt og en kort bluse af uld. Om livet bar hun et bælte med en stor, rund bælteplade af bronze, som symboliserer solen, der var det vigtigste element i bronzealderens religion
• Med sig i graven fik hun blandt andet en lille træspand med en øl-lignende drik fremstillet på honning, porse og tranebær.
• Egtvedpigen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Hun er en af mere end 20 danske, på verdensplan enestående, grave fra bronzealderen med velbevarede menneskerester og dragter.