Danmarkshistorisk guldfund opdaget ved Jelling

En af Danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte er fundet uden for Jelling.

Ole Ginnerup Schytz havde netop anskaffet sig en metaldetektor og fik lov til at gå på jorden hos sin gamle klassekammerat. Efter få timer fandt han, hvad der rent kvalitativt er et af Danmarkshistoriens største guldfund. I alt 22 stykker guld med en samlet vægt på 934 gram.

”Vindelev-skatten”, som den allerede kaldes, består blandt andet af flot dekorerede romerske mønter i overstørrelse, som er omdannet til smykker, og nordiske efterligninger - såkaldte brakteater – hvor enkelte er så store som underkopper.

”Fundet er ekstraordinært og i særklasse,” siger Peter Vang Petersen, der i sine knap 40 år som danefæ-inspektør ikke har set et tilsvarende fund. Det er der flere årsager til:

”Mængden af guld gør det til et af de største guldfund herhjemme. Flere af brakteaterne er enorme og blandt de største i verden. Både antallet af stykker, der er fundet, og forskelligheden imellem stykkerne, er meget usædvanlig. Den håndværksmæssige kvalitet og det kunstneriske udtryk helt i top,” siger Peter Vang Petersen og tilføjer:

”Som en bonus indeholder fundet både romerske mønter med præcise, kendte portrætter og nordiske brakteater med mange symboler – både kendte og ukendte. Symbolerne er vi særligt glade for. Et billede siger jo mere end tusind ord.”

Tidlige tegn på asatro

Brakteater er en slags ensidet præget mønt eller medaljon, som kræver en særlig kompliceret teknik, hvor man bruger negative stempler, såkaldte matricer, til at give et positivt, ensidet aftryk.

En af brakteaterne i det store fund har et mandshoved med en fletning og en del runer på. Under hovedet ses en hest og foran en fugl, som manden kommunikerer med. Der findes en runeindskrift placeret mellem hestens mule og forben, hvorpå der ifølge de foreløbige fortolkninger står 'houaʀ'; 'den Høje'.

'Den høje' er i senere mytologiske sammenhænge associeret med guden Odin. I så fald spirede myterne og sagnene om Odin allerede dengang. Troen på de nordiske guder blev først for alvor genkendelige i vikingetiden omkring år 600 til 1050.

"Brakteaten med ”den høje” har i øvrigt en ”fætter” i Nationalmuseets samling, som kaldes Fyn-brakteaten. Den er et løsfund fra Fyn, der blev gjort for mange år siden.

Datidens kvindelige borgmesterkæde

Selvom guldstykkerne varierer i form og udtryk, er de indgået i samme kæde, som måske blev båret af høvdingens kone eller en kultleder, mener Peter Vang Petersen.

”Det er helt tydelig en slags ’borgmesterkæde’ for kvinder, som har hængt over brystet. De forskellige dele har fungeret som amuletter, der har beskyttet den pågældende kvinde og udstrålet en guddommelig velsignelse eller særlig betydning til omgivelserne,” siger Peter Vang Petersen og tilføjer:

”På bagsiden kan vi se, at de er repareret utallige gange, næsten til det absurde. Så man har tydeligvis ikke ønsket at smelte dem om. De havde en særlig betydning, og de var gamle.”

Blandt Europas store guldfund

Særligt de fire romerske medaljoner, hvoraf to af dem er helt usædvanligt store, bringer fundet ind i den europæiske superliga, vurderer Nationalmuseets møntforsker Helle Horsnæs.

Medaljonerne er præget i Romerriget mellem år 335 og 375 under Constantin den Store, Constans, Valentinian den første og Gratian. Tre af dem er produceret i Trier i Tyskland, der på den tid var en af rigets største byer, og hvor man stadig kan se imponerende romerske bygninger og monumenter. Den fjerde er produceret i Thessaloniki i det nordlige Grækenland.

”De store medaljoner forbinder det nye fund fra Vejleegnen med nogle af Europas store, kendte guldfund,” siger Helle Horsnæs. Specielt en stor guldskat fra Rumænien (Simleul-Silvaniei) og et skattefund fra Polen (Zagórzyn). Forsiden af den ene af medaljonerne er måske endda præget med samme stempel, som en af medaljonerne fra Zagórzyn, ligesom den påsatte øsken er næsten identisk med den på medaljonen fra Zagórzyn.

Der er tidligere gjort 35 fund af lignende medaljoner udenfor Romerriget, men kun en lille del af dem er lige så store som de to største fra den nye skat. I Danmark er der kun fundet én medaljon af samme slags ved Hjortshøj nær Aarhus på hele 94 gram. De fire medaljoner i ”Vindelev-skatten” vejer mellem 13 og 44 gram.

”Fundet understreger, hvorledes de rigeste slægter har knyttet tætte kontakter på kryds og tværs gennem jernalderens Europa. Rige smykker og statussymboler er blevet udvekslet i disse elite-netværk gennem generationer,” siger Helle Horsnæs.

Muligvis en tempelplads

Skatten er fundet knap otte kilometer fra Jelling, som i 900-tallet bliver Danmarks vugge. Måske sad der allerede i 500-tallet en stormand, som formåede at skabe rigdomme og af endnu ukendte grunde valgte af begrave dem i begyndelsen af 500-årene.

Guldet er efter alt at dømme gravet ned på én gang, og det styrker teorien om, at det kan være givet som en offergave. Muligvis for at formilde guderne i forbindelse med en stor klimakatastrofe, som plagede verden i år 536.

Arkæologerne kan se, at skatten blev gravet ned i et langhus på en boplads for omkring 1500 år siden. Det kan være en landsby, men det kan også have været en tempelplads, da stedet ligger tæt på en kirke og højt i landskabet, vurderer Peter Vang Petersen.

Kommende undersøgelser kan forhåbentlig give flere svar – og vil sikkert også rejse nye spørgsmål.

Guldskatten udstilles i Vejlemuseernes store vikingeudstilling, der åbner den 3. februar 2022.