Kommandørgårdens historie

Fra o. 1600 har Kommandørgården været ejet af den samme familie, og den er gået i arv gennem 12 generationer. Gården var indtil 1867 fæstegård under Haderslevhus.

Som de fleste sønderjyske fæstegårde hørte kun jorderne til godset; bygningerne var helt og aldeles ejede af beboerne.

Den nuværende bygning er opført i 1749 af Karen Pedersdatter og hendes svigersøn skipper Harcke Thadens. Harcke Thadens var gift med Karen Pedersdatters datter Margaretha. Huset var oprindeligt i to etager, men blev siden bygget om i 1770 af Margaretha og hendes anden mand, Hans Peter Hansen.

Hans Peter Hansen var ikke sømand, men kniplingshandler. Han havde tjent en formue på produktionen og salget af ægte Tønderkniplinger til den danske og nordtyske elite.

Tavlen over hovedøren er sat op i 1770 til minde om ombygningen. Den bærer Margarethas, Hans Peters og Margarethas søn af første ægteskab, Thade Harckens, navne.

I løbet af 1830-erne er der foretaget flere ændringer ude og inde. Udlængerne blev gjort større, og større rum i huset blev delt for at få et aftægtskammer, Oldefars Kammer.

I søfartstiden, hvor landbruget havde en sekundær betydning, var gårdens besætning meget lille. I 1708 ser man af en kommisionsindberetning, at gården havde 3 heste, 2 ungkreaturer og 6 får. Det har ikke kastet meget af sig i forhold til sejladsen.

Søfartens betydning for Rømøs mænd og drenge begyndte at svinde efter Englands-krigene i starten af 1800-tallet, hvor det blev svære tider for den danske sejlads.

I løbet af 1800-tallet blev landbruget langsomt til øboernes hovederhverv. For Kommandørgårdens familie betød det strengere tider. I folketællingerne fra 1800-tallet er antallet af tjenestefolk på gården svundet ind. Desuden tog man i perioder lejere ind for at få ekstra indtægter.

I begyndelsen af 1900-tallet var der en karl og en pige på gården, og af og til en tjenestedreng. Efter 1940 klarede man sig uden faste tjenestefolk. I stedet fik man lejlighedsvis pigehjælp ved særlige opgaver som storvask o. lign.