Et gravkammer i Nordhøjen
Der kan ikke være tvivl om, at den eller dem, der blev begravet i Nordhøjen, var magtfulde mennesker. Alene gravhøjens størrelse er langt ud over det sædvanlige. Gravkammeret i højen er desuden på størrelse med en mindre stue.
Inde i gravkammeret har man blandt andet fundet dele af møbler, fint udskårne og bemalede træstykker, en dunpude, silke, seletøj og et lille sølvbæger. Gravgaverne kan ikke kønsbestemme den eller de afdøde. Der er ikke fundet våben eller kvindesmykker, som man ellers finder i mange af tidens andre grave.
Nogle mener, at seletøjet man fandt i kammeret var rytterudstyr, og dermed tilhørte en mand. Andre mener, at seletøjet var del af en vogn, og dermed måske tilhørte en kvinde. Måske blev både en mand og en kvinde gravlagt i højen?
Man har ikke fundet menneskeknogler i gravkammeret. Når man ser på, hvad der ellers er tilbage af gravgaverne, så burde knoglerne også have overlevet de tusind år i jorden.
Det får arkæologerne til at tro, at nogen fjernede dem. De arkæologiske udgravninger af gravhøjen har vist, at gravfreden i Nordhøjen allerede blev brudt i vikingetiden. Dem, der fjernede knoglerne, og sandsynligvis også nogle af gravgaverne, havde et lys af bivoks med sig. Lyset efterlod de i graven. Arkæologerne kan måle lysets alder og ved derfor, at graven blev åbnet mellem år 970 og 1015 e.Kr.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk