Danmark?

Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan Danmarks grænser så ud i vikingetiden, men man kan få en fornemmelse af det ved at læse de historiske skrifter, og ved at se på de arkæologiske levn.

Danmarkskort. På landkortet er Harald Blåtands formodede rige med Norge og Danmark markeret. De stiplede linier viser de moderne landegrænser.

Det Danmark og Norge, Harald omtaler på den store Jellingsten, havde ikke de samme grænser som det Danmark og Norge, vi lærer om i geografitimerne i dag.

Bornholm var ikke en del af Danmark i vikingetiden. De skriftlige kilder fortæller om Bornholm, at øen havde sin egen konge. Hvad angår Jylland, så gik Danmarks grænse helt ned til Eideren. På denne grænse lå handelsbyen Hedeby længst mod øst, og grænsen blev markeret af befæstningsanlægget Dannevirke.

Sjælland, centrum for Danmarks rige?

Danmark stoppede ikke ved Øresund i vikingetiden. Sandsynligvis var hele Sveriges vestkyst en del af Danmark. Det Norge, Harald omtaler, var derimod snarere en lille del af det Norge, vi kender i dag, nemlig den del, der ligger ud til Skagerrak, fra den nuværende svenske grænse til vikingebyen Kaupang.

Sandsynligvis skal man forestille sig, at Sjælland var centrum i det danske rige. Kongerne holdt blandt andet til ved Roskilde, Lejre og Tissø.

Selvom forskellige konger havde overherredømme i vikingetiden, havde de enkelte landsdele sandsynligvis også deres egne magthavere eller småkonger. For at holde styr på småkongerne måtte kong Harald sandsynligvis hele tiden rejse rundt i riget. Under sine rundrejser kunne han bo på Trelleborgene, i byerne eller i sine kongelige haller.