Vikinger overalt
Vikingerne rejste meget. De var kendt i store dele af Europa, fordi de sejlede langs kysterne og floderne, hvor de handlede eller gik i krig. I vikingetiden var havet og floderne de vigtigste handelsveje for nordboerne. De var meget dygtige skibsbyggere, og med deres skibe kunne de nå langt omkring.
Døde i Østerled
”Han havde vesterud været længe, døde østerud med Ingvar”. Sådan står der på runestenen fra Tystberga kirke i Sverige. To brødre rejste stenen til minde om deres bror Rodger og deres far Holmsten, som døde udenlands.
Ingvar, der også nævnes på stenen, kan være den Ingvar, der blev skrevet om i Ingvars saga. Her står det beskrevet, hvordan Ingvar rejste af sted med sine mænd fra Sverige, og hvordan de sejlede på de russiske floder hele vejen til Sortehavet. Landene mod øst kaldte vikingerne Østerled. Et af skibene på Ingvars ekspedition nåede helt til Miklagård, vikingernes navn for Istanbul i Tyrkiet.
Den arabiske historiker Ibn Miskawayh fortæller om de svenske vikinger, at de var frygtløse og ikke kendte til nederlag. De var bevæbnet med spyd og skjold, og de bar sværd. Over ryggen hængte de en lanse og en stridsøkse. Ibn Miskawayh fortæller også, at vikingerne kom med et skib, og at de kæmpede til fods, og ikke fra hesteryg.
Vinland og skrællingerne
Det var ikke Columbus’ der opdagede Amerika, men vikingen Leif den Lykkelige. Han sejlede til øen Newfoundland ud for Canadas østkyst omkring år 1000. Vikingerne sejlede også ned langs den nordamerikanske østkyst. Adam af Bremen fortæller, at det kaldes Vinland, ”fordi der på den findes vildtvoksende vinstokke, som bærer den bedste vin.” Vinland er beskrevet i flere sagaer. Leif den Lykkelige var ikke den eneste viking, der rejste til Vinland. Rejserne til Vinland foregik i årene omkring år 1000, næsten 500 år før Columbus kom til Amerika.
På et togt til Vinland mødte vikingen Thorfinn Karlsefni de nordamerikanske indianere, som han kaldte for skrællinger. Det gik dog ikke så godt. Det endte med, at vikingerne og indianerne kom i kamp med hinanden, og to af Thorfinns mænd blev dræbt. Efter nogle år måtte vikingerne vende hjem.
Vikingerne rejste til Vinland fra Grønland, som de havde opdaget mange år tidligere. Når de kunne sejle fra Grønland til Vinland, så var det fordi der ikke var så meget is på havet mellem Grønland og Amerika i vikingetiden. Klimaet var mildere, og der var varmere på Grønland, end der er i dag.
Paris og London
I år 885 angreb den danske konge Sigfred Paris. I elleve måneder omringede han byen og hærgede i omegnen. Det var ikke første gang, at vikingerne tog på plyndringstogter til Paris. Heller ikke sidste. Vikingerne angreb mange forskellige byer i Frankrig.
Også London var et populært mål for vikingerne. Fra midten af 800-tallet og indtil 1066 var der vikinger flere forskellige steder i England. Især den danske konge Svend Tveskæg, der var søn af Harald Blåtand, er kendt for sine krigstogter til England.
Lejesoldater og købmænd
Vikingerne var dygtige krigere. I Konstantinopel havde kejseren sin egen elitehær, varægergarden eller væringegarden, der bestod af lejesoldater fra Norden. Den norske konge Harald Hårderåde gjorde i sin ungdom tjeneste i denne garde.
Men også som købmænd kom vikingerne vidt omkring. Der blev handlet med skind, rav, jern, fisk, slaver og mange andre handelsvarer, både i Europa, Rusland og mellemøsten.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk