De første danske konger

Vi ved ikke rigtigt, hvornår Danmark blev samlet under ét kongerige. Men fra sagnene kender vi Kong Dan, der måske har givet navn til landet Danmark, hvis ikke Danmark gav navn til kongen. Og vi hører om Kong Skjold og hans efterfølgere, Skjoldungerne. Men disse konger er sagnkonger, det vil sige vi ved ikke, om de virkeligt har levet.

Den første konge, som vi ved levede i Danmark, var kong Godfred. I år 804 kom han i kontakt med den frankiske konge Karl den Store. Da Godfred døde i år 810, blev han efterfulgt af sin brors søn, Hemming.

Kongerne i Jelling og resten af Danmark

Mest kendt blandt vikingetidens konger og dronninger er Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Saxo fortæller, at Thyra var datter af den engelske konge Edelred. Gorm og Thyra fik sønnerne Knud og Harald Blåtand, der begge tog på mange vikingetogter. Saxo fortæller, at Knud blev dræbt under et angreb på byen Dublin i Irland, og at Harald Blåtand derfor skulle være konge efter Gorm den Gamle.

Gorm var konge i Danmark i år 936, da den tyske biskop Unni af Hamburg besøgte Norden. Omkring år 950
rejste Gorm en mindesten for sin døde hustru, dronning Thyra. I dag er stenen kendt som den lille Jellingesten. På indskriften kalder Gorm sin hustru for ”Danmarks pryd”. Det er første gang, at ordet Danmark nævnes. I udlandet har man tidligere kaldt landet for Denimarca.

Var Gorm den Gamle konge over hele Danmark, eller var han kun konge over Jylland? Vi tror, der var andre konger i Danmark, mens Gorm den Gamle regerede i Jelling. Da Gorms søn, Harald Blåtand, omkring år 965 rejste den store Jellingesten, pralede han med, at han ”vandt sig al Danmark og Norge”. Det må betyde, at han, i modsætning til sin far, var konge over hele riget og ikke kun en del af det. Harald Blåtand var sandsynligvis ikke den første konge over hele Danmark. I starten af 800-tallet regerede kong Godfred over Danmark, men efter hans død smuldrede rigsdannelsen sandsynligvis igen.

Samfundet i Vikingetiden

I Rigs vandring kan vi læse om guden Heimdals rejse til menneskenes verden. Her fik han tre sønner: Træl, Karl og Jarl. De er stamfædre til trællene (slaverne), bønderne og stormændene. Vikingesamfundet var altså opdelt i forskellige klasser, med stormænd i samfundets top, bønderne i midten og slaverne i bunden af samfundet.

Hos Saxo kan vi læse om krigeren Starkad (Stærkodder), der hårdt såret efter en kamp ligger ved vejen. Først kommer der en foged, altså en slags politimand. Han tilbyder at hjælpe, men Starkad vil ikke lade sig hjælpe af sådan en mand. Han synes nemlig, at fogedens arbejde er uærligt. Så kommer der en mand, som er gift med en trælkvinde, altså en kvindelig slave. Ham vil Starkad heller ikke lade hjælpe, for han synes ikke, det er ærefuldt at være gift med en træl. Senere kommer der en trælkvinde forbi, men også hende sender Starkad bort, for han vil ikke lade en slave pleje sine sår. Først da der ankommer en bonde, vil Starkad lade sig hjælpe. Saxos historie fortæller os noget om, hvordan mennesker i vikingetiden så på de forskellige samfundsklasser.

Find ud af mere om Kongerækken her