Vidensbanken

I vidensbanken kan I arbejde med to overordnede tilgange til vikingetiden – den arkæologiske og den historiske. Begge tilgange har styrker og svagheder.

Den historiske tilgang

Historie bliver skrevet, og den, der skriver historien, har ofte en dagsorden. Denne dagsorden kan f.eks. bestå i at fremlægge facts så objektivt som muligt, at fremme sine egne interesser eller at sætte andre i et dårligt lys. Noget andet, vi må være opmærksomme på, er, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Det gjaldt for vikingetidens mennesker, som det gælder for os i dag. En araber så anderledes på vikingerne, end en englænder gjorde. En asatro viking ville beskrive den nordiske mytologi anderledes end en kristen munk. For at undersøge om det er sandt, kan I lave en lille øvelse i klassen. Foretag jer noget sammen, gå en tur i skoven, se en film, en fodboldkamp eller noget helt fjerde. Ud fra denne fælles oplevelse kan I herefter hver især skrive om oplevelsen. Når I har skrevet om oplevelsen, skal I prøve at bytte historier, så I kan se, hvor forskelligt I opfatter den samme situation.

Sagnet om de nordiske guder hørte i vikingetiden hjemme i den orale tradition. Først i starten af middelalderen blev sagnene nedskrevet af de kristne. For at illustrere hvordan det påvirker historierne kan man prøve denne lille leg: Tag en elev med uden for døren og giv hende/ham beskeden ”Thor har en stor hammer”. Lad herefter eleven hviske sætningen til sin sidekammerat. Når sætningen har været hele klassen rundt har den sandsynligvis ændret sig en del. På samme måde kunne sagnet om de nordiske guder også have haft forskellig karakter i vikingetiden fra Bornholm til Nordjylland.

Den arkæologiske tilgang

Arkæologer beskæftiger sig med levn fra fortiden. Det er de levn, der har overlevet århundredernes gang, med andre ord toppen af isbjerget. Vi ved ikke, hvor mange brikker oldtidens puslespil bestod af, men vi ved, at vi kun har fundet nogle af brikkerne. Det billede, arkæologerne skaber af forhistorien, er derfor en konstruktion. Den samme genstand, boplads eller gravplads kan blive tolket forskelligt af forskellige arkæologer. Prøv at dele klassen op i fire hold. Hvert hold skal så udføre en aktivitet, som efterlader sig materielle spor (f.eks. spise, lave mad eller tegne). Holdene må ikke overvære hinandens aktiviteter. Når aktiviteten er forbi, skal holdene besøge de steder, hvor de andre hold har udført deres aktivitet. På baggrund af de materielle levn skal de så prøve at tænke sig frem til, hvad der er foregået. Når holdene efterfølgende fremlægger deres tolkninger af de andre holds aktiviteter, så læg mærke til, hvilke dele af aktiviteten holdene ikke kunne ræsonnere sig frem til gennem de materielle levn.