Viser mobilmenuFold ud
Arnes billedsten fra Hørdum kirke i Thy

Arnes billedsten fra Hørdum kirke i Thy

På billedstenen ses Thor, der har fået Midgårdsormen på krogen.

Thor haler så hårdt i fiskestangen, at hans fod er gået gennem båden.

Ved siden af Thor står jætten Hymer, der er bange for Midgårdsormen. Han har løftet sin økse og er klar til at hugge fiskelinen over, så ormen kan slippe væk.

For vikingerne betød havet meget mere, end det gør for os i dag. Havet indgik i vikingernes sagn og myter. Alle større byer i vikingetiden lå ved vandet, der var vikingetidens svar på motorveje. Skibe fragtede både varer og folk over havet, langt hurtigere end det kunne lade sig gøre til lands.

På Nationalmuseet kan du se en lignende billedsten i runehallen, rum 15.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk