Viser mobilmenuFold ud

Runernes oprindelse - inspiration fra Syden

Runernes oprindelse - inspiration fra Syden
Benkam fra Vimose. Mandsnavnet Harja står ristet med runer. Kammen kan du finde i rum 19 på Nationalmuseet.

For os danskere i dag er det at kunne skrive og læse en naturlig del af hverdagen. Vi lærer det alle i skolen. I vikingetidens Danmark var det anderledes. Her fandtes ikke det alfabet, vi kender i dag, og man skrev ikke lange tekster eller bøger.

I vikingetiden skrev man med den skrift, vi i dag kalder runer. De runeindskrifter, vi kender er ofte korte og indeholder kun få oplysninger som f.eks. navne
på personer. I Vimose på Fyn har arkæologerne fundet en lille benkam, hvor navnet ”HARJA” er indridset. Skriften er indridset med runer. Kammen er næsten 2000 år gammel og rummer de ældste runer, vi kender.

Runer

Runeskriften blev altså opfundet tilbage i den periode, der kaldes for ”jernalderen”, men den fortsatte med at blive brugt i vikingetiden – ja, faktisk helt op i middelalderen. Jernalderens runealfabet som du ser herover bestod af 24 tegn.

Runer

Forskere mener, at inspirationen til runealfabetet kom fra Middelhavsområdet, hvor man i jernalderen brugte det latinske alfabet. Runerne blev brugt i hele Skandinavien – det vil sige i Danmark, Sverige, Norge og på Island. Vikingetidens runealfabet bestod kun af 16 runer. þ udtales som th.

Tryk her og læs mere om runerne.

Runestenenes funktion

Runestenenes funktion

Selvom runerne blev ristet på mange forskellige ting som horn, ben, træ og metal, så er det de store runesten, de fleste af os kender bedst i dag.

Runestenene blev som regel rejst på steder, hvor de var nemme at få øje på. For eksempel ved veje eller broer, hvor vikingetidens folk tit kom forbi. I vikingetiden var stenene malet med kraftige farver, men de fleste spor heraf er nu forsvundet.

Indskrifterne på runestenene er korte. De fortæller om de personer, der rejste stenene, og om de personer, som stenene blev rejst for. Indskrifterne på runestenene fortæller os, at det var de rige og magtfulde familier i vikingetiden, som stenene blev rejst af og for. At rejse en runesten kunne derfor også være et tegn på magt.

Runestenene kunne rejses for og af både mænd og kvinder. Nogle af runestenene var forsynet med forbandelser over dem, der prøver at ødelægge stenen. For arkæologerne er indskrifterne på runestenene vigtige. De giver mange oplysninger om vikingetidens samfund.

Runesten til højre er fra Tirsted. På stenen står der ”Asråd og Hildvig rejste denne sten efter deres frænde Frede; men han var da mænds skræk, og da han fandt døden i Sverige og var nummer ét i Fregges skare, derefter alle vikingers.” Runestenen står i rum 15 på Nationalmuseet.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk