Tøj og udsmykning

Der er ikke fundet så meget tøj fra vikingetiden – kun små stykker stof.

Én af de dragter, arkæologerne ved mest om, er en mandsdragt fra Bjerringhøj i Jylland. Dragten var rød og blå, og den var pyntet med farverige bånd af silke. Det var en fornem dragt, og manden, der ejede den, var en stormand.

Mænds og kvinders tøj var forskelligt. Kvinderne gik i selekjoler med en særk indenunder. En særk er en slags underkjole. Foran på kjolen bar kvinderne smukke fibler til at pynte dragten med. En fibel er en form for broche, som har en nål på bagsiden, der sættes igennem tøjet. Kvinderne kunne også bære flotte halskæder med perler af rav eller glas i forskellige farver.

Mændenes dragt kunne bestå af bukser, en kofte og en kappe. En kofte var en lang skjorte uden knapper. Både mænd og kvinder kan have båret smukke bælter, huer og hatte.

Tøjet blev vævet i mange forskellige farver. Når man fremstillede farvet garn i vikingetiden, kogte man det sammen med forskellige planter, der afgav farve. De farver, arkæologerne kender fra vikingetidens dragter, er gul, rød, lilla og blå. Den blå farve finder man kun i de rige grave – det var en kostbar farve. Den blå farve fik man fra den lokale plante vajd eller farvestoffet indigo, som man købte fra udlandet. Tøjet blev fremstillet af både hør, uld og skind. Tøjet kunne man pynte med pels fra dyr som bæver, egern og mår.

Skønhed og hygiejne

Måske tænker du på vikingerne som beskidte og tjavsede, men det er ikke helt rigtigt. Flere af de genstande, arkæologerne har fundet fra vikingetiden, viser, at vikingerne var ganske velplejede efter datidens standard. Vi kender både smukt dekorerede kamme, til at rede håret med, og de vaskefade, de brugte til at vaske sig i. Af andre toiletredskaber kendes også øreskeer, de brugte til at rense ører med, ligesom vores vatpinde i dag. Der er også fundet pincetter, ligesom vi også har det i dag. Spor på de dødes tænder viser, at vikingetidens mennesker også brugte tandstikker til at holde tænderne rene med.

Ud over at holde sig rene gjorde de, der havde råd til det, også meget for at fremstå godt.

Fra billedvævninger og små figurer i sølv og bronze ved arkæologerne, at kvindernes hår kunne være smukt sat op. Deres lange hår blev bundet som en knude i nakken, og de kunne have et hårnet eller et hovedklæde over håret. Billedfremstillinger af mænd viser både skæg og hår. Det lange overskæg kunne være flettet, og de kunne have underskæg, der dækkede den nederste del af ansigtet. Både mændenes skæg og hår var velplejet. Ligesom vi i dag går op i vores udseende, gjorde menneskene dengang i vikingetiden det også.

Dog skal du huske på, at de mennesker, der er afbildet, og de personer, arkæologerne finder i de rige grave, er en del af overklassen. Det er ikke sikkert, at alle havde de samme muligheder for at pynte sig. De fattige arbejdede hårdt, og for dem var det måske ikke lige så vigtigt at fremstå præsentable.