Medaljesamlingen
Medaljer adskiller sig fra mønter ved, at de ikke er tiltænkt som betalingsmidler, men i stedet er udformet med det formål, at mindes og/eller ære en begivenhed, person eller lignende. Medaljer er primært skabt af metaller, men kan principielt laves af alle typer forskelligt materiale. I modsætning til mønter, som opbevares privat og kun ses i forbindelse med en transaktion, så bliver medaljer ofte båret således at de kan fremvises.
Den moderne medaljekunst har sine rødder i den italienske renæssance, hvor fyrsterne - inspireret af de romerske mønter og medaljer med kejserportrætter - lod fremstille portrætmedaljer. De ældste medaljer er støbte, mens det snart blev mere almindeligt at præge medaljerne efter samme teknik som til møntslagning. I dag fremstilles både støbte og prægede medaljer. Den Kgl. Mønt- og medaillesamling råder over danske og udenlandske medaljer fra 1400-tallet frem til i dag. Mange af disse medaljer bærer præg til minde om historiske begivenheder og er derfor en vigtig kilde til at belyse Danmarks historie.
Et udvalg af medaljer fra Den Kgl. Mønt- og medaillesamling kan ses i den igangværende udstilling:
Medaljer fra den Den kgl. Mønt- og Medaillesamling




