Telefonens historie i Danmark
Telefonen kom til Danmark første gang i 1877, og i en række årtier var det kun få, der havde råd til telefon. I 1900 havde 25.000 danskere en telefon, og i 1950 var det 60.000. I en lang periode efter 2. verdenskrig var telefoner en efterspurgt vare, og 80.000 danskere stod på venteliste i op til syv år for at få en telefon.
Men fra 1960’erne gik det stærkt, og i 1985 var 2,5 millioner danskere ejere af en telefon. I de første mange årtier efter telefonens opfindelse blev man mødt af en telefonistinde, når man løftede røret til øret. Det var den unge frøken, der forbandt samtaler mellem mennesker. Dengang var telefonistinderne unge damer fra bedre borgerlige hjem. De måtte ikke være gift, de skulle mindst være 161.5 cm høje for at kunne nå alle dele af panelet, og de måtte ikke tale dialekt. Telefonistinderne blev overvåget af en overordnet fra lytterbordet, som kontrollerede, at de talte pænt til abonnenterne.
Først i 1920 opnåede de tjenestemandsansættelser og ret til at være gift. På de mindre landcentraler var kontrollen og kravene ikke så store, og her kunne telefonistinden ofte hjælpe den, der kaldte op, med at opspore den, man ville have fat på.