Kålgård, Læsø

Læsø i kattegat er en lav og sandet ø.

Middelalderens brændselskrævende saltsyderi efterlod øen næsten træløs og åben i 1700- og 1800-tallet. De små haver ved gårdene sandede nemt til, og det var svært at få læ.

For at beskytte mod den fygende sand, kransede man de små beskedne kålgårde med diger af græstørv. Når digerne efter nogle år blev for gamle, kunne jorden spredes i den lille have, så havejorden blev udskiftet og forbedret.

I de små haver dyrkede Læsøs kvinder kål, løg og nogle få, hårdføre krydderurter. Både haver og marker blev håndgravet med særlige spader. Denne skik var unik for Læsø, hvor kvinderne stod for landbruget i modsætning til det meste af Danmark. Øens mænd var sømænd, og væk store dele af året på langfart