Gamle sorter af bær
Frilandsmuseet demonstrerer gamle danske sorter af bærbuske og jordbær.
Stikkelsbær, solbær, ribs og jordbær gror vildt i Danmark og har været indsamlet og brugt i maden fra tidernes morgen. Siden 1600-1700tallet har de tilmed været dyrket i danske haver.
På Frilandsmuseet har vi flere gamle sorter af bærrene. De smager alle forskelligt, og deres modningstid, holdbarhed og modstandskraft mod sygdomme og skadedyr er heller ikke ens. Det giver valgmuligheder i dyrkning og anvendelse og sikrer arvemateriale til forædling.
Stikkelsbær
Stikkelsbær kan ligesom ribs og solbær findes vildtvoksende her i landet, og bærrene har formodentlig været brugt i maden siden jægerstenalderen. Fra 1600-tallet har vi beskrivelser af, at de blev dyrket i haver. De fleste storfrugtede sorter stammer fra England, og det var de engelske sorter, der fra omkring 1835 satte fart i stikkelsbærdyrkningen her i Danmark.
Stikkelsbærbuske har en stor variation i vækstform og blade, og de forskellige sorter byder også på bær med en mangfoldighed af farver og smag, ligesom de modner på forskellige tidspunkter. Københavns Universitets pomet i Tåstrup har en samling på 125 sorter - den største i Skandinavien.
Stikkelsbær indeholder meget pektin og er derfor specielt egnet til gelé, men også til grød, marmelade og kager.
Nedenstående sorter findes i frugthaven ved Fjellerup Østergaard på Frilandsmuseet:
’Green Walnut’ (grøn)
En af de ældste dyrkede stikkelsbærsorter, fra før 1778. Bærret er mellemstort, rundt og glat, grønt og sødligt. Meget velsmagende.
’Golden Lion’ (gul)
Engelsk sort fra 1825, kaldes også ’green yellow Seedling’. Bærret modnes tidligt på sæsonen og er lille, let dunet og gult.
Bærrene kan spises som de er og smager bedst, når de har hængt længe på busken.
De kan også henkoges, især hvis de plukkes, når de er knapt modne. Indholdet af pektinsyre er på dette stadium højt, og man opnår det bedste resultat til fx gele.
’Whinhams Industry’ (rød)
Forædlet i Skotland af Robert Whinham i cirka 1835. Bærret modnes midt i sæsonen, er stort, meget rødt og har lange hår. Meget velsmagende og sødt, men meget modtageligt for meldug.
’Whitesmith’ (grøn til lysgul)
En af de rigtig gamle sorter. Den stammer fra England og er fra slut 1700 tallet. Bærrene er middelstore ovale og kun svagt dunet, modnes midt i sæsonen. De middelstore bær er grønne til lysgule ved fuld modenhed. Smagen er god og sød og let aromatisk. Særdeles god til marmelade og syltning, men smager også godt som frisk bær. Løvet er mørkegrønt forår og sommer, efteråret blegt gult. Sorten er meget frugtbar og har god modstand mod stikkelsbærdræber. Sorten har været dyrket i stor skala i England til produktion af pektin.
Ribs
Ribs vokser vildt i Nordeuropa - så langt mod nord som i Island. Fra middelalderen finder man beskrivelser af, at ribs har været brugt i maden, og omkring år 1600 omtales ribssaft første gang i en dansk kogebog. I Landbohøjskolens have dyrkede J. A. Dybdahl i 1860-70erne 30 sorter af ribs, og Københavns Universitets Pomet dyrker i dag over 50 sorter i mange farvenuancer fra hvid til mørkerød.
Frugtbusken er let at dyrke og egner sig godt til private haver og økologisk produktion, idet den ikke så let angribes af skadedyr og sygdomme.
Bærret egner sig både til gelé, saft, vin og tilbehør til mad som ”rysteribs”
Nedenstående sorter findes i frugthaven ved Fjellerup Østergaard på Frilandsmuseet:
’Rød Hollandsk’
Denne tidlige og velsmagende sort blev dyrket i danske haver allerede først i 1600-tallet.
’Hvid Hollandsk’
Denne sort har man dyrket i Danmark fra først i 1600-tallet. Den har smukke gulgrønne blomster og de hvidgule bær er sødere end de røde. Modner i sidste halvdel af juli.
’Rondom’
Hollandsk sort, navngivet i 1934. Meget frugtbar busk med farverige, store og ret sure bær, der modner først i august og især er gode til saft. En af de mest dyrkede sorter i gartnerierhvervet.
’Jonkheer Van Tets’
Hollandsk sort, tiltrukket i 1941. De middelstore bær modner meget tidligt og har høj kvalitet. Smagen er sød og velegnet til saft.
Solbær
Solbær vokser vildt i Danmark og er sandsynligvis blevet samlet og brugt, både medicinsk og i husholdningen. Men det er først i sidste halvdel af 1700-tallet, at planten bliver en almindelig dyrket haveplante. Tidligere var solbærret af mindre betydning her i landet end ribs og stikkelsbær, men dets høje vitaminindhold og egnethed til industriel produktion af drikke og marmelader har nu gjort solbærret til det mest populære.
England er den moderne solbærdyrknings moderland, og herfra stammer mange sorter. Solbærbusken kan være plaget af sygdomme og skadedyr, og der kommer hele tiden nye sorter i et forsøg på at opbygge nogen med modstandsdygtighed.
Nedenstående sorter findes i frugthaven ved Fjellerup Østergaard på Frilandsmuseet:
’Ben Lomond’
Skotsk sort fra 1975. Denne er den første af de skotske Ben-sorter, der har været dominerende fra slutningen af 1980'erne. Den blomstrer sent og er derfor ikke så følsom for nattefrost. Samtidig er den meget frugtbar, modner middeltidligt og har store søde bær. Modtagelig for meldug.
’Øjebyn’
Lokal sort fra Nordsverige fra 1940’erne. Denne sort har ikke været meget dyrket i erhvervet. Den er frugtbar og har store, søde bær. Ret modstandsdygtig mod meldug.
Jostabær eller solstik, sort 'Biva'
Bærret er en tornefri krydsning mellem stikkelsbær og solbær. Den har meget kraftig vækst og kan hurtigt blive 2 meter høj. Bærrene modner over en lang periode. De har farve som solbær, og størrelsen er en mellemting mellem solbær og stikkelsbær. De er ikke lige så aromatiske som solbær, men de smager mildt og er også velegnede til saft og marmelade.
Jordbær
Skovjordbær vokser vildt i Danmark og har været samlet og spist siden jægerstenalderen. Det større havejordbær er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter og har været dyrket i Europa siden slutningen af det 19. århundrede.
Der findes mange sorter af jordbær, og de både smager forskelligt og har forskellige egenskaber. De fleste moderne sorter er forædlet med henblik på egnethed til håndtering i gartnerier, og derfor har man for eksempel lagt vægt på holdbarhed ved transport og samtidig modning. Når man dyrker jordbær i sin egen have, kan man vælge sorter efter smag og modning over en længere periode. Her kan nogle af de gamle sorter være interessante.
Nedenstående sorter findes i frugthaven ved Fjellerup Østergaard på Frilandsmuseet:
’J. A. Dybdahl’
Denne sort blev introduceret af gartner H.H. Larsen fra Refslund ved Århus i 1909 og var meget populær blandt danske jordbæravlere i de næste 50 år. De store kamformede bær er lyse i farven og har en mild, krydret smag og en dejlig aroma. Skal spises umiddelbart efter plukning, da holdbarheden er dårlig. Udbyttet er middelstort, og bærrene modner over en lang periode. Fra 1960erne blev det udkonkurreret af nye sorter, der var mere røde, mere holdbare og gav større udbytte.
’Abundance’
Sorten blev importeret af Carl Jensen i Skovdahl ved Århus i 1884. Dengang kaldte man det et syltebær med en "simpel og syrlig smag", men den var utroligt produktiv – deraf navnet. Bærrene er ret små, faste og mørkerøde, og de tåler transport.