Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Kålgård, hedegård fra Kølvrå
Kålgård ved Kølvrågården
Kålgård, hedegård fra Kølvrå
Den lille kålgård er omkranset af et græstørvsdige

Kålgård, hedegård fra Kølvrå

I kålgården dyrkede hedebondens kone kål og løg samt de nødvendigste krydder- læge og farveurter til husholdningen.

Ellers var landskabet her på den midtjyske hede lyngdæøkket. De mørke lyngflader strakte sig så langt øjet rakte. Lyngen indgik på mange måder i de midt- og vestjyske husholdninger. Lyngen blev brugt som tækkemateriale, til brændsel, som liggeunderlag i sengene og som vinterfoder til dyrene i hårde vintre.

Lyng giver også en mørk gylden farve til uldklæde, og den tiltrækker bierne, så mjød og kager kan sødes med hjemmegjort lynghonning. Man lavede også en glimrende the på lyng, som var virksom mod gigt og hoste.

Bag huset i lyngbakkerne ligger en bageovn dækket af græstørv. Ovnen lå i det tørre landskab langt fra huset, så brandfaren formindskedes.

Før i tiden bagte man ca. 1 gang om måneden, men i det magre landskab var kål og de hårdføre kartofler en ligeså stor del af den daglige kost, som rugbrød med pålæg var det i andre dele af Danmark.

Hedegården fra Kølvrå