Etruskernes verden

Etruskerne kaldte sig selv for Rasenna eller Rasna, mens grækerne benævnte dem Tyrsenoi – deraf navnet det Tyrrhenske hav. Etruskernes land lå nemlig mellem Det Tyrrhenske hav, Arno-floden og Tiberen - nutidens Toscana, Umbrien og nordlige Latium. Etrurien havde mange frugtbare floddale og kystsletter, og bjergene, de såkaldte Colline Metallifere, var rige på jern, kobber og tin. Og netop mineralerne har i tidernes løb tiltrukket handelsmænd fra Grækenland og Orienten.

Den etruskiske kultur har sin oprindelse i villanovakulturen i 900-700 f.Kr. En kultur, som bedst kendes fra udgravninger af de store gravpladser i omgivelserne af Vulci, Tarquinia, Veji og Cerveteri – alle senere vigtige etruskiske centre. I villanovakulturen blev de afdøde brændt, og deres aske blev lagt i dobbeltkonisk beholdere af groft brændt ler. I nogle tilfælde er asken fundet i urner, som havde samme form som de hytter, etruskerne selv boede i. Denne begravelsesform tilhørte sandsynligvis samfundets højtstående personer.

I slutningen af jernalderen gik etruskerne over til jordfæstegrave. Kun enkelte centre, som byen Chiusi inde i landet, fastholdt den gamle ligbrændnings-tradition. I samme periode ses de såkaldte fyrstegrave. Disse begravelser skiller sig ud fra de øvrige, idet de tilhørte overklassen. I fyrstegravene har arkæologer fundet luksuriøse gravgaver i ædle metaller og elfenben. De indeholdte bl.a. kar til vin, purpurfarvede kåber, sceptre og troner, hvilket afspejler den etruskiske overklasses kontakt med den orientalske elite.

Kunsten fik inspiration udefra fx orientens fabeldyr og slyngmotiver samt Grækenlands mere disciplinerede billedsprog. Heraf opstod noget nyt og overraskende. Etruskiske bronzer, især fra byen Vulci, blev eksporteret vidt omkring. Til gengæld hentede etruskerne selv keramik fra Korinth og Athen i stor stil.

I 600-tallet f.Kr. voksede de første byer frem. De udgjorde som i Grækenland selvstændige små stater, men blev aldrig én samlet politisk magtfaktor. Men de havde fælles sprog, alfabet, religion og kultur.

I 500-tallet f.Kr. dominerede etruskerne et område fra Posletten til Kampanien, og Rom regeredes af etruskiske konger - men byen løsrev sig i 509 f.Kr. Etruskerne måtte dog efterfølgende underlægge sig Rom. I 396 f.Kr. bukkede hovedbyen Veji under, og resten af de etruskiske byer led efterfølgende samme skæbne.