Hamas byhøj: 7400 års historie
Hama ligger langs bredden af Orontesfloden, som er den største flod i det vestlige Syrien. Orontesfloden har sit udspring i Libanon og flyder igennem byerne Homs og Hama i Syrien. Den ender sit løb i Middelhavet ved byen Antakya i Tyrkiet.
Hama ligger i området for regnbaseret landbrug, hvilket vil sige, at der normalt falder nok årlig regn til markerne, og at det derfor ikke er nødvendigt med kunstvanding. Dog er området ofte ramt af tørre år, hvor der ikke falder nok regn.
Hamas byhøj
Hamas byhøj var ca. 45 m høj med en længde på omkring 400 m og en bredte på ca. 300 m. Den indeholdt ruiner fra oldtiden, som i middelalderen var blevet omdannet til et citadel - dvs. et fæstningsanlæg.
Byhøjen er opstået efter flere tusinde års bebyggelse ovenpå tidligere bebyggelse. Gennem tiderne har indbyggerne hovedsagelig bygget med soltørret ler, der har en forholdsvis kort levetid, og som efter en årrække ender som en sammensunket flade, der kan bruges som underlag for nye bebyggelser. På den måde er der blevet dannet forskellige kulturlag ovenpå hinanden. Og da Hamas byhøj omsider blev forladt, omdannede højen sig med tiden til en massiv jordhøj.
Lignende høje kan ses mange steder i Mellemøsten i dag.
7400 års historie i korte træk
Hamas byhøj indeholdt arkæologiske levn fra en tidsperiode på omkring 7400 år. Den tidligste periode stammer fra stenalderen omkring 6000 f.Kr. Befolkningen var på dette tidspunkt agerbrugere og landsbyen, Hama, var ikke særlig stor. I løbet af bronzealderen (ca. 3600-1200 f.Kr.) udviklede landsbyen sig til et bysamfund i lighed med byerne i det sydlige Mesopotamien (nuværende Irak). I jernalderen (ca. 1200-720 f.Kr.), blev Hama indlemmet i Det Assyriske Rige og i 720 f.Kr. blev store dele af byen ødelagt under den assyriske hersker Sargon II.
Herefter lå byen mere eller mindre øde hen indtil den hellenistiske periode (ca. 175-64 f.Kr.), hvor en ny by voksede frem på Hamas byhøj.
I den efterfølgende romerske periode (ca. 64 f.Kr. – 395 e.Kr.) blev byen indlemmet i Det Romerske Rige og her, samt i den efterfølgende byzantinske periode (ca. 395-636 e.Kr.), voksede byen i størrelse og rakte ud over byhøjen og ned i dalen.
I den islamiske periode blev byen (og hele Syrien), erobret af araberne i 636 e.Kr. Senere erobrede den mongolske hersker Timur Lenk Syrien og Hama blev ødelagt i 1401. Selve byhøjen blev aldrig beboet igen.