Teknik: Håndmalede fotos
Yokohama blev hovedsæde for en unik type fotografi, nemlig håndmalede fotografier. Dette var i sig selv ikke en japansk opfindelse, men den specielle maleteknik som japanerne anvendte, havde sine rødder i japansk træsnit- og maletradition (ukiyo-e). Den japanske ukiyo-e kunstner Katsushika Hokusais skitsebøger fra Nationalmuseets egen samling er et godt eksempel på de maletraditioner som Yokohama-skolens kunstnere træk på.
Den italienske fotograf Felice Beato (1832-1909) udviklede markedet for kommercielt fotografi i Japan, hvor han i 1860erne opdyrkede markedet i Yokohama. Han solgte lakerede albummer med dekorationer af perlemor, elfenben, sølv og guld, som indeholdt en samling fotografier der var håndmalede af japanere. Disse japanere havde ofte baggrund i japansk kunst og kunne male den mindste detalje med bl.a. pensler der kun havde ét hår.
Et specielt element i japansk træsnit- og maletradition, som også blev en vigtig del af Yokohama-skolen, var yohaku; det at lade de farvelagte dele og tomrummet skabe perspektiv og rumlighed sammen. I denne teknik er det vigtigt ikke at farvelægge alt. På den måde kan de farvelagte dele af fotografierne opbygge et rum i billederne, der løsner perspektivet fra motivet og danner selvstændige former, der lader blikket vandre langs overfladen til periferien.
Bortset fra landskabsmotiver, blev de fleste fotografier taget i et fotostudie. For at skabe udendørseffekter blev der brugt rekvisitter som kunstigt græs og bagtæpper med udendørsmotiver. Tøjet blev sømmet fast til bagvæggen for at skabe vindeffekt og regn blev skabt ved at lave ridser i fotonegativerne med en kniv.
