Slædesporet Podcast
Tag med i slædesporet på 5. Thule Ekspeditionen
Lyt med
I Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!
Afsnit 1
I afsnit 1 af Slædesporet kan du høre om Knud Rasmussens planer forud for 5. Thule ekspeditionen. Hvorfor ville han egentligt til Arktisk Canada? Hvad håbede han at finde? Få svaret i første afsnit.
Afsnit 3
Den første del af 5. Thule ekspeditionen foregik omkring Hudson Bay i det østlige Nunavut. Her foretog ekspeditionen både etnografiske og arkæologiske undersøgelser, og især udgravningerne foretaget af ekspeditionens unge arkæolog, Therkel Mathiassen, fik stor betydning for den arktiske arkæologi. Lyt med i Slædesporets tredje afsnit.
Afsnit 2
Der var seks grønlandske og fem danske ekspeditionsdeltagere med på den 5. Thule ekspedition: I andet afsnit af Slædesporet kan du høre om, hvad det kræver at bedrive videnskab så langt mod nord.
Afsnit 4
I det fjerde og sidste afsnit af Slædesporet stikker vi tværs over Arktis Amerika; mod den sagnomspundne Nordvestpassage til den magnetiske Nordpol, mod Alaskas kyster ud mod Ishavet og med en lille afstikker til den sibiriske side af Beringstrædet. Lyt med - om Pilekvisten, Knuds udmattelse og rejsens ende på East Cape.