Amuletdrengen Tertâq
Ravn, tang og jærvekæber
Du kan her høre om drengen Tertâq, der boede i området omkring den magnetiske nordpol i arktisk Canada. Tertâq bar på over 80 amuletter, der var syet ind i hans inder- og yderpels. Museumsinspektør Bjarne Grønnow fortæller her om amuletter som ravnen, der skulle sikre Tertâq et godt overblik på jagt; om tang, der skulle gøre ham til en dygtig kajaksejler; og om sneuglen, der skulle sikre, at han blev en rigtig kraftkarl, med dygtige næver! Du kan opleve Tertâqs skindanorak i udstillingen om Jordens Folk på Nationalmuseet i København.