Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kirke, skole og hjem

I løbet af 1800-tallet fik mange landsbykirker råd til et orgel – et instrument, der i nogen grad blev taget for givet i købstadskirkerne. Fattige sogne måtte til nød anskaffe et harmonium – eller helt undvære.

Alle steder havde man dog en kirkesanger, der som regel også var den stedlige skoles sang- eller musiklærer.

Sang og musik i skolerne blev prioriteret højt i årene efter 1813. Med tiden blev violin eller klaver/harmonium i stigende omfang benyttet i undervisningen – instrumenter,  som ved århundredets slutning fandtes i mange hjem. Også guitar, mandolin, cither og harmonika blev almindelige sammen med letforståelige instrumentskoler.

Af og til dukkede pudsige indfald op. F.eks. kunne man på et tidspunkt lære at spille efter Familie-Journalens ”mirakel-noder”. Et forsøg på at få den danske landbefolkning til at genopdage det gamle strengeinstrument langeleg  forekom også – dog uden større effekt.

Kirke, skole og hjem
Mirakelnoder, vejledning
Kirke, skole og hjem
Mirakelnoder