Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Tenniskjole, midten af 1920'erne

Tenniskjole, midten af 1920'erne

Fra slutningen af 1800-tallet var det et ideal for borgerskabet at holde ferie og ligge på landet om sommeren. Ferie var dengang forbeholdt en meget lille del af befolkningen.

I 1920'erne fik tjenestemænd og funktionærer mulighed for at holde en lille ferie med løn, og efterhånden fik også arbejdere ret til ferie. Om sommeren kunne man leje sig ind hos lokale bønder og fiskere. Meget velhavende folk købte et landsted tæt på stranden. Drømmen om livet på landet handlede om et liv i frihed og i pagt med naturen. Fritiden blev brugt til fx badning, tennis eller kajakroning. Vedbæk Tennisklub blev stiftet i 1916. Tennisklubben arrangerede turneringer, og lørdag aften var der fest i klubhuset. Hvert år blev der opført en "tennisrevy" på Hotel Vedbæk.

Dragtbeskrivelse

Tenniskjole i let hørlærred. Kjolen har sidesømme, ingen overskæring i taljen, men baner med 2 læg indsat i siderne. Brystindsnit fra skulderen. Udvendige belægninger i halsudskæringen og på ærmegab. Glat ryg. Bælte af samme materiale. Det lukkes foran med 2 perlemorsknapper.

Lærredskjole/"Tenniskjole", mus. nr. 3028/1982
Hør. Hvid.

Længde midt bag:  114 cm
Ærmegab omkreds:  43 cm

Bælte, mus. nr. 3029/1982
Hør. Hvid.
Længde:  92 cm

Bredde:  4 cm