Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Optakten

I året 1807 var Europa præget af krig. Napoleons hære var marcheret tværs over kontinentet og havde efter et knusende slag ved Friedland d. 14. juni tvunget Rusland og Preussen til at indgå en alliance. Dermed mistede Storbritannien sine forbundsfæller på kontinentet.

I London var udenrigsminister George Canning nervøs for, at de sidste neutrale lande på det europæiske kontinent også skulle bukke under for Napoleons pres. Konkret var han bange for, at britisk handel og skibsfart ville blive blokeret overalt på kontinentet, og at bl.a. den danske flåde skulle stilles til rådighed for et fransk angreb på Irland.

Den danske regering havde ingen intentioner om at støtte Napoleon, men den holdt på, at danske skibe havde ret til at handle frit med bl.a. Frankrig, hvilket provokerede Storbritannien. Den britiske mistro til Danmark næredes af forkerte efterretninger om, at den danske flåde var under udrustning. Ved diplomatiske forhandlinger blev den danske regering præsenteret for et krav om at stille den danske flåde i pant, så længe krigen med Frankrig varede.

Optakten

Københavns Bombardement natten mellem 4. og 5. september 1807. Set fra Kongens Nytorv. Maleri af Christian August Lorentzen.
Kilde: Danmarks Riges Historie vol. 5. af Edvard Holm // Wikipedia Commons