Mad i slutningen af 1900-tallet

I 1945 slutter 2. Verdenskrig og Danmark er frit. Men på nogle områder fortsætter krigen. Besættelsestidens rationering på fødevarer som sukker, smør, brød, kaffe og the fortsætter, og det betyder sortbørshandel, erstatningsvarer og stalddørssalg. Helt indtil 1952 er der rationering på sukker og kaffe. I radioen kan man høre Statens Husholdningsråds program Husmoderens 10 Minutter, som giver gode råd om, hvordan man bedst kan få sine rationeringsmærker til at slå til, og om restemad, kogning i høkasser og opbevaring af fødevarer. Blandt bidragyderne er Sven Holm, også kendt som Farmacevten. Han udgiver lige efter krigen Farmacevtens Juleknas, som bl.a. indeholder en opskrift på erstatningsmarcipan. 

Men efterkrigstiden er også en tid med revolutionerende køkkenredskaber, nye supermarkeder og opfindelsen af slankekuren. 

Efterkrigstiden på landet

Landbrug bliver ofte set som familiebrug, men allerede i 1950 er det kun 3000 af 12.000 gårde, som går i arv i familien, resten bliver solgt på det frie marked. Landbruget er stadig traditionelt med hestetrukken plov, køer på marken og svin i stalden. Men det ændrer sig hurtigt. Landbruget bliver mekaniseret, og nu kan en enkelt mand drive et helt landbrug. Det betyder, at karlene og pigerne bliver overflødige.
Der er stadig en høj grad af selvforsyning, som dog efterhånden bliver reduceret.

I landbrugkonens køkken står brændekomfuret stadig de fleste steder, men elektriciteten er også ved at komme op ude landet. Samtidig skyder nye fælles frysehuse op. Mellem 1946 og 1955 bliver der opført 3000 frysehuse, en del af dem som andelsfrysehuse. Nu er det muligt at fryse kød og fisk ned, så der er fersk kød længe efter det er slagtet. Nogle frysehuse er i brug helt op i 1980'erne, selvom de fleste hjem efterhånden har anskaffet egen fryser. I byerne er det de færreste, som har haft brug for en fryser, da de køber deres varer hos bageren, slagteren eller fiskehandleren. 

Køleskabet kommer ind i køkkenet i løbet af 1950'erne. I dag er køleskabet en del af ethvert hjem. Også andre eldrevne maskiner dukker op – komfuret, støvsugeren, vaskemaskinen, opvaskemaskinen, kaffemaskinen og røremaskinen. De nye maskiner har ændret vores madvaner radikalt, men de har også udløst en længsel efter en mere oprindelig kost, som den blev spist i gamle dage, ofte ud fra en idé om, at den er sundere. At se tilbage i tiden mod en guldalder, som aldrig har eksisteret, er et gammelt fænomen. 

Supermarkederne er en del af tidens nye forbrugsmønster. Irma-kæden er et godt eksempel. De første butikker åbner allerede i 1907. Børge Olsen sætter gang i en modernisering i 1948, og i 1950 åbner den første selvbetjeningsbutik i Nykøbing Sjælland. Nu kan kunden selv vælge sine varer, og man kan købe alt i den samme butik i stedet for at skulle gå til slagteren, bageren og grønthandleren. Irmapigen garanterer, at varerne altid er af god kvalitet.
Ude på landet er Brugsen stadig den vigtigste butik i mange landsbyer. 

Folkets sundhed har længe været et statsanliggende. Befolkningens kost skal være sund, ernæringsrig og hygiejnisk. For at imødekomme dette bliver husgerning et skolefag. I skolekøkkenet lærer pigerne at stege en sild, vende en frikadelle og vride en karklud. Også Statens Husholdningsråd står klar med gode råd om det daglige hushold. Hvis husmoderen kommer i tvivl, kan hun ringe til Tørsleffs Husmoder Service og få gode råd, hvis hun da ikke allerede har deres røde kogebog, grønne syltebog, blå bagebog eller gule dessertbog. 

Charterturismen starter i slutningen af 1950erne, og den nye ferieform er med til at introducere danskerne til mad fra andre lande. Og til vin. Danskerne bliver også interesserede i at lave den selv. Allerede Frk. Jensen har opskrifter fra andre lande, og det franske køkken dominerer de dyre restauranters menuer. Men nu bliver hverdagsretter fra andre lande præsenteret i ugeblade og kogebøger, selvom de nok ikke altid kan genkendes af de oprindelige kokke. Nu kan vi købe alle de fødevarer, som tidligere var forbeholdt overklassen. 

Opskrifter

Havregrynsmarcipan fra Sven Holms Farmaceutens Juleknas (1945)
½ kg havregryn eller havremel, 37 g flormelis, 125 g cacaoerstatning, ca. 2 dl mælk, 100 g smør, mandelessens

Dersom man har havremel, er det det nemmeste, ellers køres de hele havregryn gennem kødmaskinen. Da blandes det med sukker og cacao og æltes til konsistens med smør, mælk, eller fløde. Til sidst tilsættes lidt mandel- eller rosenessens. Det giver en chokoladeagtig marcipan, som kan anvende til meget forskelligt. Først og fremmest til figurer, kugler, pølser, kartofler og lignende, dernæst som mellemlag mellem 2 kiks eller som indlæg i fondantkonfekt, dvs. overtrukket med fondant.

Skipperlabskovs fra Den røde kogebog, Tørsleffs Husmoder Service 
500 g oksekød, 75 g bacon eller lidt røget flæsk, ¾ kg kartofler, 100 g selleri, 100 g porrer, 100 g gulerødder, 3 løg, salt, peber, ¾ l suppe, 30 g smør

Aller urterne renses og findeles, rives på råkostjernet eller skæres i små terninger. Urterne gyldnes i fedtstoffet. Kødet, der er skåret i mindre stykker, tilsættes tilligemed vandet og krydderierne. Et låg lægges på, og det hele småsteger i 1-1½ time.

Marmorkage fra Den blå bagebog, Tørsleffs Husmoder Service 
Dej: 125 g margarine, 175 g florsukker (flormelis), 1 brev Vanila, 2 æg, 250 g mel, 3 tsk. Bagepulver, 1 dl. Mælk. Til den mørke dej: 3 spsk. Cacao, 3 spsk. Sukker, 3 spsk. Mælk

Rørt dej: Margarine, sukker, Vanila og æg røres. Melet sigtes med bagepulver og tilsættes skiftevis med mælken. Halvdelen af dejgen fyldes i en smurt form. Resten af dejgen tilsættes cacao, sukker og mælk og lægges ovenpå den lyse. Dejgene blandes med en gaffel. Kagen bages ca. 1 time.

Kalvemørbrad à la Roma fra Kirsten Hüttemeyers Fremads Storkogebog (1952)
¾ kg kalvemørbrad, 100 g smør eller 5 spsk. Olie, 1 kop tomatpuré, 1 kop suppe, 10 hele små skalotteløg, 1 fed hvidløg, salt, strimler af rød og grøn frisk peber, 2 glas sherry, ledt revet, rå æble.

Kødet pudses af, alle sener fjernes, og derefter brunes kødet i varmt fedtstof i en gryde; vend med 2 træskeer, stik aldrig i kødet med en gaffel. Når kødet er brunt, tilsættes, tomatpuré, suppe, slø, hvidløg, æble og peberfrugten, der er skåret i strimler. Salt og peber drysses på, og kødet steget ganske småt under tætsluttende låg 1 times tid. Vinen tilsættes, kødet tages op, skæres ud i tynde skiver og anrettes overdrysset med stegte, sprøde baconterninger og hakkede oliven. Skyen i gryden koges op, fløde, helst piskefløde, tilsættes sammen med smør og kulør, og saucen koger tyk – uden jævning. Hertil ris eller spaghetti.

Osso Buco fra Lilian Kaufmanns Fremmed mad (1972)
4 skiver kalveskank, 3-4 cm tykke, skåret på tværs, så benet er midt i. 1 løg, 5-6 modne tomater, 2 fed hvidløg, 1½ dl hvidvin, 1½ dl bouillon (eller vand), 3 spsk smør, 1 timiankvist, 1 laurbærblad, 2-3 stilke persille, salt. Tilbehør: 3-4 spsk. hakket persille, ½ citron, 1 hvidløgsfed.

Brun skankskiverne i sydende smør i en gryde eller på en stegepande. Svits imens det grofthakkede løg i en tykbundet gryde og anbring skankskiverne herover sammen med stegesmørret fra den dem. Pas på, at marven ikke falder ud. Hæld hvidvinen ved og lad det koge omkring 10 minutter uden låg. Kom de flåede, for kerne befriede tomater i, skåret i stykker, og lad det hele småputre endnu 8-10 minutter uden låg, så tomaterne ligesom er kogt lidt ind. Hæld bouillonen ved, og kom et par persillestilke, timiankvisten og laurbærbladet i. Salt let, hvis der bruges vand i stedet for bouillon. Lad retten småsnurre 1½ - 2 timer; så er den mør.

Riv skallen af den halve citron, hak hvidløgsfeddet fint og bland disse dele med den finthakkede persille. Drys dette over retten, straks inden den serveres.